Bliver det danske reguleringssystem rollemodel for svenske fiskere?
Det svenske Fiskeriverket har siden 2007 opereret med individuelle kvoter indenfor sild, brisling og makrel. I maj måned 2007 sendte Fiskeriverket et oplæg til regeringen, der skitserer hvordan disse kvoter kan gøres omsættelig.
Fiskeriverket starter nu vurderinger på, hvordan den fremtidige regulering af torskefiskeriet i Østersøen skal reguleres. Det vil ske i samarbejde med erhvervets interesser.
Meget tyder på, at Sverige er på vej i samme retning som f.eks. Danmark. Det svenske Finansdepartement har nu fremlagt en rapport ”att vända skutan – ett hållbart fiske inom räckhåll”, der påpeger nødvendigheden af en ændret fiskeripolitik, som følge af overfiskeri, en overdimensioneret flåde og svag indtjeningsevne.
Som løsningsforslag nævner rapporten eksempelvis individuelle fangstrettigheder. Og dermed bliver omsættelighed utvivlsomt også et tema, når svenskerne i løbet af kort tid, drøfter den fremtidige regulering af torskefiskeriet i Østersøen.