Europa-Kommissionen har i dag udtrykt tilfredshed med den beretning, som Revisionsretten har offentliggjort om dataindsamling, kontrol og håndhævelse under den fælles fiskeripolitik. Kommissionen havde allerede sat en revision af den fælles fiskeripolitiks retlige ramme øverst på dagsordenen i sit arbejdsprogram for 2008, og Revisionsrettens beretning understreger blot endnu kraftigere, at der er behov for en gennemgribende reform af den fælles fiskeripolitiks kontrolpolitik. Revisionsretten har foretaget en omfattende revision på disse områder. Revisionen har omfattet både Kommissionen egne funktioner og den måde, som fiskeriforvaltningsmyndighederne i seks medlemsstater (Danmark, Frankrig, Italien, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige) gennemfører den fælles fiskeripolitiks regler på. Kontrolforanstaltninger under den fælles fiskeripolitik, dataindsamling og håndhævelsesmekanismer gennemføres i medlemsstaterne inden for rammer fastlagt på EU-plan. Revisionsretten konstaterede markante svagheder på disse områder og konkluderede, at svaghederne skaber risiko for, at en fiskeriforvaltningspolitik baseret på fangstbegrænsninger ikke kan fungere ordentligt. Kommissionen er i det store og hele enig med Revisionsretten i dens konklusioner, der underbygger Kommissionens holdning, som er, at 2002-reformen af den fælles fiskeripolitik ikke var vidtrækkende nok på disse områder. Kommissionen har allerede foreslået retsforskrifter, som skulle løse nogle af de problemer, Revisionsretten fokuserer på, især inden for dataindsamling. Kommissionen ser nu frem til at arbejde sammen med medlemsstaterne og alle aktører om at finde en løsning på de udestående problemer og om at gøre den fælles fiskeripolitik til en ægte bæredygtig ramme for europæisk fiskeri.
Joe Borg, kommissær for fiskeri og maritime anliggender, sagde følgende: “Revisionsrettens beretning kommer på et kritisk tidspunkt. Kommissionen har planlagt at fremlægge et forslag til en ny forordning om fiskerikontrol i anden halvdel af 2008. De fleste af Revisionsrettens konklusioner er nøje sammenfaldende med vore egne analyser. Kommissionen vil med udgangspunkt i Revisionsrettens konklusioner nu arbejde sammen med medlemsstaterne i Rådet og med alle aktører om at opbygge en velfungerende kontrolramme for den fælles fiskeripolitik.”
2002-reformen af den fælles fiskeripolitik var motiveret i behovet for at modernisere og styrke reglerne, så de kom til at passe til de opstillede mål. Kommissionen har siden da fremlagt en række forslag på de specifikke områder, som Revisionsretten omtaler. Visse af de tekniske problemer med dataindsamling og -forvaltning, som pointeres i beretningen, er der blevet taget hånd om i den for nyligt vedtagne forordning om elektroniske rapporteringssystemer. Kommissionens tilsagn om at indføre relevante kontrol- og håndhævelsesværktøjer kommer til udtryk i den for nyligt vedtagne forordning om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), hvori princippet om kontrol “fra båd til bord” gøres til et generelt princip.
Revisionsretten valgte specifikt at undersøge dataindsamling, inspektion og håndhævelse under den fælles fiskeripolitik, fordi den vurderede, at disse områder var væsentlige for, at enhver fiskeriforvaltningspolitik baseret på fangstbegrænsninger kunne fungere.
Revisionsretten konkluderede især følgende:
fiskeridataene indsamlet i medlemsstaterne er upålidelige og ufuldstændige og kan derfor alene ikke anvendes som grundlag for fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) og kvoter
de nationale inspektionsprocedurer for afsløring og forebyggelse af overtrædelser er ineffektive
de sanktioner, som de nationale myndighed idømmer i tilfælde af overtrædelse, er ikke hårde nok til at virke afskrækkende.
Revisionsretten påpeger også, at Kommissionen ikke har den fornødne magt til i tide at lægge tilstrækkeligt pres på medlemsstaterne, når de ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til den fælles fiskeripolitik, ligesom den påpeger, at Kommissionen heller ikke råder over de fornødne midler til effektivt at verificere dataene fra medlemsstaterne eller til at evaluere medlemsstaternes inspektionsresultater.
Revisionsretten konkluderer, at det er umuligt at gennemføre en effektiv politik baseret på fangstbegrænsninger, hvis dataindsamling, kontrol og håndhævelse ikke fungerer ordentligt.
Kommissionen bakker generelt op om beretningens konklusioner, som i det store og hele er sammenfaldende med Kommissionens egen analyse af den fælles fiskeripolitiks svagheder på disse områder. Mange af de svagheder, som Revisionsretten påpeger i beretningen, kunne allerede have været løst, hvis Kommissionen havde fået bemyndigelse til at optræde effektivt på disse områder.
Revisionsretten gør også gældende, at overkapacitet i flåden fører til overfiskeri og underrapportering, og den udtrykker sin beklagelse over, at reformen af den fælles fiskeripolitik har overladt ansvaret for at reducere kapaciteten til medlemsstaterne. Kommissionen mener, at man på EU-plan allerede har incitamenter til reduktion af overkapaciteten i form af finansiel støtte til oplægningsordninger, og at den tidligere politik for fiskerikapacitetsstyring har vist sig at være ineffektiv.
Et af hovedpunkterne på dagsordenen for 2008 er en revision af kontrolforordningen under den fælles fiskeripolitik, og Kommissionen gør sig fortsat en række mere generelle overvejelser om, hvordan 2002-reformen skal følges op.
FiskerForum – 5. december 2007
