Forskningsstation på Diskoøen i Vestgrønland har i mere end hundrede år været et vigtigt samlingspunkt for arktisk forskning. Nu vil Københavns Universitet styrke indsatsen i Grønland og inviterer derfor til et øget nationalt og internationalt samarbejde omkring forsknings-stationen.
Hvert år besøger en lang række forskere og studerende Arktisk Station for at udføre feltarbejde, som led i deres forskning eller uddannelse. I 2012 besøgte 198 forskere stationen med 21 danske og internationale forskningsprojekter, som omhandlede alt fra det arktiske havmiljøs potentiale til at nedbryde råolie og til hvorledes pukkelhvaler foruagerer.
”Når vi de kommende år styrker indsatsen på Arktisk Station, bliver det også lettere for forskere, med interesse i det arktiske, at udføre deres forskning i gode rammer. Vi ser derfor frem til nye og spændende samt vigtige samarbejdspartnere, ”siger dekan John Renner Hansen og opfordrer samtidig alle med interesse i arktisk forskning til at benytte sig af mulighederne på Diskoøen.
”Det er helt enestående, at forskere her systematisk har kunnet indsamle data over en så lang periode og dermed følge klimaudviklingen og udviklingen i flora og fauna,” siger dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen, der for nylig besøgte Arktisk Station sammen med rektor Ralf Hemmingsen og bestyrelsesformand for Københavns Universitet Nils Strandberg Pedersen. Formålet med besøget var at undersøge mulighederne for at styrke den arktiske forskning gennem en optimal udnyttelse af stationen.
”Vi ønsker at styrke indsatsen på Arktisk Station, så faciliteterne og den enestående placering bliver udnyttet endnu bedre. Det skal både bidrage til at udvikle nye uddannelsesaktiviteter og til at øge det nationale og internationale samarbejde på det arktiske område,” siger rektor Ralf Hemmingsen.
Netop de globale klimaforandringer er et forskningsområde, der kræver samarbejde på tværs af både fag og nationalitet. Med Arktisk Station som forpost satser Københavns Universitet derfor også i fremtiden på at være en central bidragyder, ikke alene på det naturvidenskabelige område, men også inden for fx det samfundsvidenskabelige og humanistiske område.
