Triple Nine – Nyhedsbrev – Juni 2007
Kan industrifiskeriet overleve på den korte bane,
mens vi venter på den lange?
Adm. direktør Nils Chr. Jensen
Der er skrevet en masse om tobisreguleringen 2007. Og det sidste er ikke set endnu – alene fordi dette er endnu en kommentar til den aktuelle situation.
På trods af alle mulige anstrengelser og forhåbninger lykkedes det ikke de danske forhandlere med ministeren i spidsen at genåbne tobisfiskeriet – hverken efter mødet med de norske myndigheder eller efter rådsmødet i Bruxelles.
EU havde altså ikke modet til at trodse Norge og genåbne for et fiskeri af tobis i EU.
Norge derimod bevilligede sig selv 30% af TAC’en. At det samlede fiskeri af tobis så kom til at overstige de 170.000 ton, som, biologerne fejlagtigt mente, var et ansvarligt fiskeritryk, er i denne sammenhæng en detalje!
Udvikling eller afvikling?
Jeg har tidligere efterlyst en klar udmelding fra det politiske system omkring det danske industrifiskeri. Skal det udvikles eller afvikles?
EU biologerne og de norske biologer er enige i, at dette års regulering er fejlagtig, men dette får dog ikke politikerne til at genåbne fiskeriet. Denne manglende handlekraft samt passiviteten i forhold til det norske ”tag selv bord” tyder ikke på, at man har forståelse for det danske industrifiskeri i EU.
Vi kan dog med tilfredshed notere, at den danske fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, som har arbejdet for en genåbning af fiskeriet, tror på et dansk industrifiskeri, og at regeringen også står bag dette.
Ministeren har nedsat et udvalg, der skal arbejde med en flerårig strategi for det danske industrifiskeri. Der skal laves en forvaltningsplan for 3 år med det formål at sikre en optimal økonomisk og bæredygtig udnyttelse af industrifangstgrundlaget. Gruppens arbejde forventes præsenteret for erhvervet i september 2007.
For at bruge ministerens ordvalg gælder det nu om at ”klargøre den lange bane”, og det er vi da heldigvis enige i.
Men mens vi venter på klargøringen af den lange bane, gælder det om at overleve på den korte!
Dystre udsigter
Udsigterne for resten af 2007 er dystre; fiskerimulighederne er begrænsede.
ICES mener, at brislingekvoten i Nordsøen kan øges med 20.000 ton (ca. 10 %), men ICES fastholder en anbefaling af et nul-fiskeri på sperling i 2007.
ICES åbner dog mulighed for et begrænset sperlingfiskeri, men med det forbehold, at det på sigt forhindrer et større fiskeri på sperling. Vi venter nu på den politiske afgørelse omkring disse kvoter.
Da fiskerimulighederne som nævnt er begrænsede, er der ikke meget at lave for kutterne og fabrikkerne. Det har medført en indskrænkning blandt såvel fiskere som fabriksansatte, og spørgsmålet er jo, om disse folk stadig står til rådighed, når den lange bane er klar?
Brugen af fiskemel begrænses
Den korte tobissæson påvirker selvsagt økonomien hos såvel kutterne som fabrikkerne, og et andet spørgsmål er, om branchen stadig har så megen tillid i den finansielle verden, så man her har forståelse for, at det gælder om at overleve på den korte bane for at kunne komme over på den lange?
Uafhængigt af den aktuelle tobissæson, så er bagsiden af medaljen omkring det høje prisniveau på fiskemel nu ved at vise sig. De høje priser har nemlig medført, at landbrugssektoren har begrænset sin brug af fiskemel til et absolut minimum, og akvakultursektoren er i gang med det samme.
Kina, som er den største køber af peruviansk mel, køber pt. stort set intet i Peru. Dette har medført, at udbudet af fiskemel i dag er større end efterspørgslen, og priserne på fiskemel falder drastisk i Peru, hvilket også rammer de skandinaviske udbydere af fiskemel.
Så nu gælder det i sandhed om at overleve på den korte bane, mens vi venter på den lange.
Bliver i fiskeriet
– trods vanskelige vilkår
Dan Schmidt fra Thyborøn, der kun er 27 år, har for nylig sammen med sin bror René erhvervet en part i industritrawleren ”Thingholt” på 630 GT.
Men allerede i deres første sæson som selvstændige fiskeskippere er de, ligesom deres kolleger, blevet ramt af det pludselige og uforståelige stop for tobisfiskeriet.
Så nu ligger ”Thingholt” ved kaj i Thyborøn, mens Dan og hans bror kan kikke langt efter den indtjening, som det manglende fiskeri skulle have skaffet dem.
– Det er meget vanskeligt at planlægge under disse vilkår, siger Dan Schmidt. – Vores økonomi er baseret på, at vi skulle fange 6-7.000 tons tobis, men vi nåede kun at lande ca. 3.000 tons, inden fiskeriet pludselig og helt umotiveret blev stoppet.
Vanskelige vilkår
– Vi ved ikke, hvad vi har at gøre godt med, tilføjer han. – Skibets andel af brislingekvoten blev sat 20% ned, så nu håber vi på, at der i sidste øjeblik, som et lille plaster på såret, bliver åbnet for sperlingfiskeriet i august. Men i dette øjeblik ved vi det ikke. Det er vanskelige forhold at planlægge under.
– Så er det altså en stor fordel, når man skal snakke med banken, at man også kan dokumentere, at man faktisk er i stand til at fange fisk, når man altså bare kan få lov til det.
Tror på fremtiden i fiskeriet
Med sine kun 27 år er Dan Schmidt måske den yngste i Danmark med en selvstændig anpart i en industritrawler.
Og han har ingen planer om at trække sig ud af fiskeriet – selv efter at have oplevet en så grotesk situation som i år.
Dan Schmidts far, Preben, har alle dage været fisker og ejer nu den anden part af ”Thingholt” sammen med sin mangeårige makker, Palle Smedegaard. Og ud af tre sønner er de to, Dan og hans bror René, også i fiskeriet
– Så det har altid ligget i kortene, at jeg skulle være fisker, og jeg har ikke ønske om andet. Jeg sætter min lid til, at der fremover kommer styr på det, når hvert skib fra årets start får tildelt en fast mængde fisk, der må fanges, siger Dan Schmidt. – Så kan man planlægge sit fiskeri og også få en meget mere kvalificeret dialog med sin bank.
– Vi nåede kun at lande ca. 3.000 tons tobis, før fiskeriet blev lukket. Nu håber vi på, at der bliver åbnet for sperlingfiskeriet i august, siger Dan Schmidt.
Mens ”Thingholt” ikke kan komme på fiskeri, får den en overhaling både indvendig og udvendig.
Høj aktivitet hos ESSI i juni
Der er fileteret over 3.000 tons sild mod budgetteret 2.100 tons i juni måned.
Det oplyser administrerende direktør Peter Luxhøi.
– Vi har haft en rigtig god juni måned med god tilførsel af norsk sild af en meget fin kvalitet, siger han. – Det har givet øget aktivitet i produktionen og har betydet, at vore moderniseringer af produktionsapparatet er kommet lidt bagud i forhold til planen. Men det er jo på en meget positiv baggrund, og vi skal nok indhente forsinkelsen, så vi bliver klar til primo august.
– Det er glædeligt, at silden har været af en så god kvalitet, for det har givet os et godt udbytte af råvaren. Og det faktum, at vi har kunnet bearbejde så megen fisk, viser desuden, at vi nu har fået sat vore maskiner rigtigt op, tilføjer han. – I det hele taget har alle vore medarbejdere i både salg, teknik og produktion gjort en stor indsats, og det giver håb om en god produktion også efter sommerferien.
Gode resultater fra messe i Polen
I slutningen af maj måned deltog ESSI på en messe i Gdansk i Polen.
– Her fik vi kontakt med flere nye, potentielle kunder, der ønsker at aftage forædlede varer, sådan som vi også ønsker det. Og vi fik endda en stor ordre med hjem, som vi har kunnet producere til her i juni måned, fortæller Peter Luxhøi.
Han oplyser desuden, at man fik kontakt med nye kunder, der ønsker at aftage helt nye produkter, og gerne vil have, at ESSI indgår i et udviklingsarbejde sammen med dem.
– Det lover rigtig godt for fremtiden, konstaterer Peter Luxhøi.
Det er Per Josefsen, der har ansvaret for losningen af sild fra skibene til fabrikken. Her er det norske ”Bjarne Nielsen”, der leverer 150 tons sild af meget fin kvalitet til forarbejdning hos ESSI.
Miljøchef Ewan Worck Nielsen takker af
Betydningen af råvarens kvalitet har altid stået lysende klart for ham, og han medvirkede til, at Andelssild var den første fiskemelsfabrik i verden, der fik gennemført kemiske prøver af råvaren som et brugbart grundlag for afregningsprisen.
Det var, da at han efter tre års ansættelse på Superfoss’ dengang nyopførte fiskemelsfabrik i Skagen i november 1975 blev ansat hos Andelssild i Esbjerg.
Her fik han til opgave at udarbejde et kvalitetsafregningssystem, der skulle tage hensyn til de egenskaber ved råvaren, der reelt havde betydning for mængden og kvaliteten af den fiskeolie og det mel, der kunne udvindes af den.
Hidtil havde alle de danske fabrikker betalt for råvaren udelukkende på baggrund af målinger af temperaturen i fisken.
– Temperaturen er jo også interessant og vigtig, siger Ewan Worck Nielsen. – Men det er kun en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for, at råvaren er god. Det kan man reelt kun få klarlagt ved kemiske analyser.
Miljøkrav er en udfordring
I de senere år har den store udfordring på miljøområdet været at få fabrikken trimmet til at kunne leve op til de stadigt skrappere miljøkrav.
Det gælder udledning af spildevand, hvortil der stilles krav om maksimalt indhold af fremmede stoffer som kvælstof, fosfor og bod (iltforbrug). Det måles både i tons og i forhold til den forarbejdede mængde fisk, så det stiller igen indirekte krav til råvarens kvalitet.
Og det gælder også udledning af lugt fra fabrikken, hvor råvarens friskhed har afgørende betydning.
– Også på dette område er der gjort en kæmpe indsats og investeret trecifrede millionbeløb, bl.a. i termiske forbrændingsanlæg, for at mindske lugtgenerne, siger Worck Nielsen.
Godt rustet til fremtiden
– Imidlertid er fabrikken nu godt rustet til at leve op til miljømyndighedernes krav, fastslår den afgående miljøchef. – Og jeg er da også sikker på, at fiskemelsindustrien nok skal bestå, for det er en fremragende udnyttelse af de ressourcer i havet, som jo ikke kan udnyttes på anden måde.
– Der vil nok fremover blive sat endnu mere ind på at opnå en yderligere forbedring, så der kan fremstilles produktvarianter af endnu højere kvalitet, mener Worck Nielsen, der tror, at der vil komme så meget styr på råvarekvaliteten, at den kommer til at ligge tæt på, hvad der gælder for konsumfisk.
Fabrikken er godt rustet til at leve op til miljømyndighedernes krav, mener afgående miljøchef Ewan Worck Nielsen.
Ewan Worck Nielsen havde sidste arbejdsdag på TripleNine den 19. juli. Han afløses på posten som miljøchef af Henrik Sørensen.
Den afgående miljøchef har bl.a. en baggrund som akademiingeniør, og som reserveofficer i hæren, hvor han gjorde tjeneste over en lang årrække.
I sit arbejdsliv har han fulgt fiskemelsindustriens udvikling fra sin ansættelse hos Superfoss i Skagen i 1972, hos Andelssild fra 75 til 91, hvor han bl.a. bestred posterne som underdirektør og teknisk direktør, til han kom tilbage til TripleNine som miljøchef i 1996.
Nu falder Ewan Worck Nielsen for aldersgrænsen hos TripleNine. Men han har stadig megen energi og viden at øse ud af. Så nye opgaver venter forude.
Extern audit på miljøområdet uden problemer
Det Norske Veritas har netop foretaget audit i henhold til TripleNine’s EMAS-certificering.
– Det gik helt uden problemer, fortæller TripleNine’s miljøchef, Henrik Sørensen. – Efter at den externe audit er foretaget, sendes DNV’s rapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der foretager miljøgodkendelsen.
– Når TripleNine er EMAS-certificeret, er det et bevis på, at vi formår at forebygge eventuelle problemer i stedet for at efterbehandle dem, forklarer Henrik Sørensen.
Kortfattet miljøredegørelse på nettet
På baggrund af det grønne regnskab, som virksomheden skal udarbejde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, produceres en mere lettilgængelig udgave, som nu foreligger for året 2006.
Den kan findes på TripleNine’s hjemmeside www.999.dk.
Årsag til lugtgener er fundet
– og fejlen er udbedret
I maj måned fik TripleNine i Esbjerg en række henvendelser om generende lugt fra fabrikken.
– Og der var også en del omtale af den generende lugt i medierne, fortæller miljøchef Henrik Sørensen.
– Vi foretog selvfølgelig med samme en lugtmåling, der ganske rigtigt viste, at vi udledte alt for megen dårlig lugt fra vores termiske forbrændingsanlæg på Afdeling II. Det fungerede simpelthen ikke, som det skulle, siger Henrik Sørensen. – Og den efterfølgende undersøgelse viste, at det var manglende udbagning af restpartikler fra forbrændingen, der var årsag til den manglende funktion.
Fejlen blev hurtigt rettet, og det er nu fast procedure, at der foretages en såkaldt udbagning af forbrændingsanlægget min. tre gange årligt.
– Det kan næsten sammenlignes med, at man en gang imellem renser sin bageovn derhjemme ved at lade den køre nogen tid på meget høj temperatur, forklarer Henrik Sørensen.
– Det er nu fast procedure at foretage udbagning af det termiske forbrændingsanlæg tre gange årligt for at undgå lugtgener, siger miljøchef Henrik Sørensen.
Store fisk kan godt li’ tobis
Her er beviset: En stor havørred – fanget på TripleNine-agn selvfølgelig – havde i forvejen sat en betragtelig mængde tobiser til livs. Så det er altså rigtigt nok, at tobis er de store fisks livret.
– Så nu mangler vi bare, at flere sportsfiskere hører om de gode fangster med TripleNine-agn, så vi kan få solgt noget mere ude i butikkerne, for hidtil er det gået lidt for langsomt, siger direktør Ejgil Knudsen, TripleNine Fish A/S. – Vi får ellers fortsat megen positiv respons på vores markedsføring, men det går lidt trægt med selve salget.
Ejgil Knudsen sætter sin lid til sommermånederne, hvor folk har fri og for alvor har mulighed for at udøve deres hobby.
Stille på fabrikkerne
På grund af tobisstoppet har der længe været temmelig stille på fabrikkerne både i Esbjerg og i Thyborøn.
I Thyborøn er losning og produktion helt indstillet, og her afvikles der ferie i ugerne 30, 31 og 32, hvorefter der startes op i uge 33.
I slutningen af juni var der dog iflg. Helge Lyng Pedersen omkring 30 mand på arbejde i Thyborøn, nemlig håndværkere som elektrikere og smede samt kontorfolk.
I Esbjerg holdes der ferie i ugerne 27, 28 og 29, og der startes op i uge 30.
Her har man i juni modtaget både Esbjerg-skibenes og Thyborøn-skibenes andele af den restkvote af tobis, der var til rådighed.
FiskerForum – 6. Juli 2007
