Skipper Hans Jensen har med HG 373 Helle Kristina igen ramt de danske farvande, efter i næsten ti år at have drevet fiskeri i Beringshavet ved Alaska.
Sidste år på Danfish i Aalborg havde Hans Jensen en god snak med det islandske bådeværft Seigla, som har specialiseret sig i vakuum støbte fiberglas både i størrelserne fra 8 meter og op til 21 meter.
Snakken kom hurtigt ind på en ren garnbåd i en rimelig størrelse, som både havde fart og komfort samt god arbejdsplads til fiskeriet. Hans Jensen har gennem sine snart 57 år fortrinsvis beskæftiget sig med fiskeri efter torsk og fladfisk og drømmen om en mindre båd ved Aalbæk Havn, var målet med besøget på standen ved Seigla.
Ligeledes har rejseriet i snart ti år, nået en grænse for Hans, hvor der skulle ske noget andet. Det blev til den knapt 10 meter lange og knapt 4 meter bredde HG 373 Helle Kristina. ”Jeg har lige fået synet båden og ligger her ved Kurt Sørensens bådeværft i Aalbæk, hvor jeg går nu og finpudser de sidste detaljer inden jeg tager på prøvesejlads og fiskeri her et par dage inden jul. Det har ikke noget hastværk. Jeg bliver MAF fisker med kvartals kvote og håber at kunne tilbringe mange år på vandet endnu,” slutter skipper Hans Jensen, men når lige til sidst at få en snak med FiskerForum om HavFriskFisk.dk og samtidig få bestilt materialet omkring den gratis ordning for fiskerne.
Salgschef ved Seigla på Island Sander Nieuwstad har hele vejen igennem været tilfreds med handlen med Hans Jensen og fortæller FiskerForum, at med værftets nye S-95 Seigur T1000 Classic, er denne levering en af de første i serien til en dansk fisker. ” Vi forventer os en hel del af denne bådtype, der med rummelighed og komfort samt en Scania motor DM3 294Kw (400HK) med en topfart på 21 knop (motoren kan tunes til 550 HK), håber der er flere danske fiskere, der får øjnene op for denne bådserie der specielt er bygget til de nordiske forhold.
Kilde: Seigla.is
FiskerForum.com