Fiskeriets bruttoindtjening februar 2007
I februar måned var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 407 mio. kr., hvilket var 17 % mindre end sidste år. Der blev ilandbragt 104.000 tons, hvilket var 31 % mindre end i samme periode sidste år. Reduktionen skyldes bl.a. hårdt vejr i januar måned.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 78 mio. kr. lavere end i fjor, og udgjorde 330 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 19 %. Der var en reduktion i de tilførte mængder på 29 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 13 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 69 mio. kr. svarende til en reduktion på 8 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 33 % lavere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 39 %. Fiskeriet efter blåhvilling bidrog med 51 mio. kr., og fiskeriet efter brisling bidrog med 12 mio. kr.
Mængden af ilandbragte torsk var 33 % mindre end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 104 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 16 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 24 % til 17,40 kr./kg. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 31 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 79 mio. kr., hvilket var 12 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 15,49 kr./kg. mod 12,17 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en forøgelse på 27 %. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 31 % lavere end sidste år, og udgjorde 9 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 46 %. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 36 %, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 24 % til 16 mio. kr.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 13 mio. kr., hvilket var 7 % mindre i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var uændret. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 6 mio. kr., svarende til en reduktion på 33 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kuller udgjorde 2,2 mio. kr., hvilket var 23 % højere end sidste år. I fiskeriet efter blåhvilling til konsum udgjorde bruttoindtjeningen 1,8 mio. kr., og de landede mængder udgjorde 1.500 tons, svarende til 57 % af gruppens ilandbragte mængder.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 23 mio. kr. svarende til en reduktion på 32 % i forhold til i fjor. Der var en reduktion i de landede mængder på 44 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 20 % til 14,35 kr./kg.
I forhold til i fjor var der en reduktion i bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 34 % Den samlede bruttoindtjening udgjorde 9 mio. kr., og tilførslerne blev reduceret med 55 %.
I fiskeriet efter anden fladfisk faldt bruttoindtjeningen med 13 % til 23 mio. kr., og de ilandbragte mængder blev reduceret med 16 %.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtj eningen 72 mio. kr., svarende til en reduktion på 41 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 36 %.
I gruppen anden fisk udgjorde bruttoindtjeningen 20 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 79 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter havtaske udgjorde 9 mio. kr. svarende til en reduktion på 28 % i forhold til sidste år. De tilførte mængder blev reduceret med 39 %. Den betydelige stigning i de ilandbragte mængder skyldes fiskeriet efter hestemakrel og brisling til konsum, der tilsammen udgjorde 87 % af de samlede landinger. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter brisling udgjorde 3,5 mio. kr., og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hestemakrel udgjorde 3,1 mio. kr.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 38 mio. kr., svarende til en forøgelse på 42 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 30 %., og gennemsnitsprisen udgjorde 75,59 kr./kg., hvilket var 9 % højere end i fjor.
I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde bruttoindtjeningen 12 mio. kr., hvilket var 33 % mindre i forhold til samme periode sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 38 %.
I fiskeriet efter andre krebs- og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 15,5 mio. kr., hvilket var 99 % højere i forhold til samme periode sidste år. I fiskeriet efter hesterejer blev bruttoindtjeningen på 14,7 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på hele 103 % i forhold til samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 9 mio. kr., hvilket var 25 % højere end i fjor. Fangstniveauet udgjorde 6.000 tons, og gennemsnitsprisen blev forøget med 73 %.