Industrifiskeriet har klaret sig, fordi forbrugerne vil betale mere for laks!
Det er selvfølgelig et lidt forenklet udtryk for situationen, som den tegnede sig sidste år. Men der er alligevel en stor portion sandhed i udsagnet.
Det mener i hvert fald TripleNine’s bestyrelsesformand, Erik Bonde Pedersen.
Han glæder sig over, at en stigning i råvareprisen til TripleNine’s leverandører fra 77,9 øre til 119,5 øre pr. kg gennem det seneste år har betydet, at et stort antal leverandører nu har fået sorte tal på bundlinien, hvilket også var hårdt tiltrængt efter tre sure år for industrifiskeriet.
Medvirkende til det gode økonomiske resultat for den enkelte er også, at antallet af leverandører er faldet, samtidig med at der har kunnet registreres en stigning i fiskemængden for den enkelte andelshaver.
– I Deloitte’s rapport over industrifiskeriets situation fra 2005 konkluderede man jo, at med råvarepriser på under en krone pr. kg ville industrifiskeriet ikke være økonomisk bæredygtigt, fortæller Erik Bonde Pedersen. – Og jeg sagde dengang, at hvis bare forbrugeren var villig til at betale 1,25 kr. mere pr. kg opdrættet laks, hvilket burde være overkommeligt, så ville der blive plads til en stigning i prisen på industrifisk på ca. 50 øre pr. kg.
Baggrunden for denne beregning er, at der går ca. 5 kg proteinfisk til produktion af 1 kg fiskemel, der i en foderblanding kan producere mindst 2 kg laks.
– Og denne fisk er tilmed som oftest sundere end den vildtfangede, idet fiskemelet jo er renset for dioxin og andre uhensigtsmæssige stoffer, der findes i den naturlige føde, tilføjer Erik Bonde Pedersen.
Prisstigningerne skaber stabilitet
– Nu har det jo vist sig, at forbrugerne har været villige til at acceptere langt større prisstigninger på laks end 1,25 kr., fortsætter Erik Bonde Pedersen. – Men prisen på fiskemel er jo stadigvæk bestemt af verdensmarkedet, så de store prisstigninger i detailleddet har først og fremmest ført til, at foderfabrikkerne i 2006 er kommet ud med rekordoverskud, samtidig med at aquaselskaberne i Nordeuropa topper på børserne.
– Vi glæder os over, at alle i kæden fa hav til bord har haft et fornuftigt år, slutter TripleNine’s bestyrelses-formand.
Erik Bonde Pedersen: – Prisstigningerne har betydet,
at vi har fået lidt mere stabilitet i industrifiskeriet.
Og det var der bestemt behov for.
Administrerende direktør Nils Chr. Jensen skriver bl.a.:
Hvad må der fiskes?
Det er vist, hvad man kalder et godt spørgsmål. Og her i begyndelsen af året er svaret i hvert fald behæftet med meget stor usikkerhed.
Man kunne næsten fristes til at spørge: Må der overhovedet fiskes?
For det eneste, der i skrivende stund synes at være sikkert og stabilt, er regnen og stormvejret, som her og nu kan betragtes som naturens fredning af fiskebestandene.
Og hertil kommer, at EU jo har fastsat det, der på godt dansk hedder ”initialkvoterne for industriarterne”.
Det er de kvoter, der er gældende i 2007 – indtil biologerne i løbet af 2007 får et bedre overblik over bestandene og ud fra det kan fastsætte de endelige kvoter. Det hedder i fagsproget ”Real Tids Monitering”.
Vi ved med andre ord ikke, hvad der reelt må fiskes i 2007. Men vi ved, at kvoterne på papiret ved indgangen til 2007 er lavere end det, kvoterne endte med at blive i 2006.
Vi ved også, at der kan komme drastiske ændringer i løbet af året.
Kan priserne stabiliseres?
2007 bliver med andre ord endnu et udfordrende år med hensyn til råvareleverancerne, og det er ikke blevet lettere at planlægge produktionen.
Island har i skrivende stund fået fastsat en meget lille kvote på lodde, hvoraf hovedparten vil gå til konsum. Norge kan her og nu fiske blåhvilling, og Peru har fiskestop indtil april.
Faktuelt betyder det, at udbuddet af fiskemel lige nu er begrænset.
Derudover forventes en El Nino i Sydamerika, som også vil påvirke fiskeriet og udbuddet af fiskemel, men hvordan vides endnu ikke.
Prisniveauet er faldet en smule, men er fortsat højt. Peruviansk fiskemel koster nu 5 gange så meget som soja, hvor det kostede 7 gange så meget, da det var dyrest. I det, der opfattes som et normalt prisforhold, koster peruviansk fiskemel 2½ gange så meget som soja.
Det er stadigvæk udbud og efterspørgsel, der styrer prisen på fiskemel, men der er pt. så mange ukendte faktorer, der påvirker såvel udbud som efterspørgsel, at der er uvist, om fiskemelsprisen kan stabiliseres i en længere periode.
I håbet om, at der snart igen kan fiskes og også vil blive fisket det, som man – til enhver tid – må, tager vi hul på 2007 med godt mod.
Stor udfordring for fiskeriets banker
Det er nødvendigt med en modernisering og en fornyelse i industrifiskeriet. Og med afviklingen af Fiskeribanken over de kommende to år ligger her en stor opgave for fiskeriets bankforbindelser.
– Den seneste tids forholdsvis høje prisniveau er nødvendigt, for at vore andelshavere kan få den fornødne styrke til de kommende udfordringer, fastslår bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen. – Vi skal have gang i en nødvendig modernisering af flåden og i bygning af helt nye industribåde med det formål at opnå en højere råvarekvalitet og en rationalisering i fiskeriet, så vi er klar, når de for tiden små kvoter forhåbentlig snart igen kommer op på normal størrelse.
Formanden håber, at der inden for det kommende år vil være andelshavere, der tør give sig i kast med sådanne projekter, som TripleNine så eventuelt ville kunne støtte på forskellig vis.
Rådgivning og kapital
2Bis ApS ville iflg. Erik Bonde Pedersen kunne hjælpe med at skaffe fisk, og Fiskeriets Generationsskifteselskab ville kunne stille risikovillig kapital til rådighed, ligesom TripleNine selv kunne bidrage med leverandørlån.
Det vil skabe en ballast af rådgivningsmuligheder og sikkerhed, og med den netop vedtagne konsolidering af TripleNine med 43 millioner kroner vil det styrke den enkelte andelshaver over for sin bankforbindelse, at man er medejer af TripleNine.
– Men med Fiskeribankens afvikling over de kommende to år ligger der en stor udfordring for fiskeriets banker i at være med til at løfte det fremtidige finansieringsbehov i forbindelse med industrifiskeriets nødvendige modernisering og fornyelse, fastslår Erik Bonde Pedersen.
Og han mener, at både Fiskeriets Generationsskifteselskab, 2Bis ApS og TripleNine kan spille en konstruktiv rolle i en sådan fornyelsesproces.
– Det er nødvendigt med en modernisering af flåden, så vi bl.a. kan opnå en højere råvarekvalitet, siger Erik Bonde Pedersen.
Nye miljøkrav undersøges
I november 2006 krævede Miljøstyrelsen, at TripleNine skulle foretage undersøgelser af, om det teknisk og økonomisk vil være muligt at reducere lugtudledningen yderligere fra fabrikken i Esbjerg.
– I dag har vi i henhold til vores miljøgodkendelse tilladelse til at udlede 15 lugtenheder pr. m3 i boligområder og 20 lugtenheder pr. m3 i nærområdet, fortæller miljøchef Ewan Worck Nielsen. – Og nu har Miljøstyrelsen altså bedt os om at vurdere, om det teknisk og økonomisk vil være muligt at komme endnu længere ned, nemlig til henholdsvis 5 lugtenheder pr. m3 i boligområder og 10 lugtenheder pr. m3 i nærområdet.
– Vi er nu i fuld gang med disse undersøgelser, der skal være afleveret til Miljøstyrelsen inden den 1. maj i år, siger Ewan Worck Nielsen.
Effektiv produktion giver bedre miljø
Det meget omfattende projekt omkring tilpasning og effektivisering af produktionen, som TripleNine netop har igangsat, vil betyde mindre lugtudledning i Esbjerg.
I forbindelse med nedlægning af produktionen på Afdeling II i Esbjerg og den gennemgribende modernisering af produktionsudstyret på Afdeling I vil der her nu blive etableret punktafsugning fra alle maskiner.
– Det vil betyde en langt mere effektiv afsugning og dermed mindre lugtudslip i produktionslokalerne, end vi kender i dag, samtidig med at selve luftmængden bliver mindre, idet der kun bliver tale om luft fra den ene af de nuværende to afdelinger, forklarer miljøchef Ewan Worck Nielsen. – Og da vi nu får ledig kapacitet på vore termiske forbrændingsanlæg, idet produktionen på Afdeling II ophører, så vil vi desuden kunne afbrænde og dermed rense det meste af rumventilationsluften her i stedet for at lede den ud gennem en høj skorsten, som det hidtil har været tilfældet.
Rensning med kul mere interessant
– Den reducerede mængde rumventilationsluft betyder også, at teknologien omkring rensning af luften ved hjælp af aktivt kul er kommet til at stå stærkere i billedet, siger Ewan Worck Nielsen. – Vi ved jo, at teknologien er effektiv, men den har været for kostbar, fordi aktivt kul er meget dyrt.
– Men når nu den luftmængde, der skal renses, bliver betragteligt mindre, så betyder det dels, at kullet kan holde i længere tid, dels at anlægget kan være mindre, og der derfor skal bruges en mindre mængde kul. Det vil hjælpe meget på økonomien i den teknologi, fastslår Ewan Worck Nielsen.
Bedre råvare vil give renere lugt
– Men tilbage står, at den mest effektive vej til en væsentlig reduktion af lugtudledningen er, hvis vi gennem en modernisering og fornyelse af flåden kan opnå en forbedret råvarekvalitet, sådan som bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen da også har opfordret til, slutter miljøchefen.
– Vi får ledig kapacitet på vore termiske forbrændingsanlæg, så vi vil kunne afbrænde det meste af rumventilationsluften her, siger Ewan Worck Nielsen.
Også 999-puljer i 2007
TripleNine har fået tilladelse til at fortsætte sin puljeordning også i 2007.
Bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen oplyser, at der i år oprettes to puljer:
Den ene er en 999-Østersøpulje for brisling, hvortil TripleNine’s leverandører fra både Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg samt også fiskere fra andre havne kan tilmelde sig. Tilmelding til denne pulje kan ske inden den 1. april i år på blanketter, der fås hos TripleNine. Og iflg. Erik Bonde Pedersen tyder det på, at der opnås fuld tilslutning til denne pulje.
Den anden er den generelle 999-pulje for industrifisk. Til denne pulje er der også stor tilslutning fra de både, der har hovedvægt på industriarter.
– Ud fra ønsket om at sikre leverandørerne de bedste fangstmuligheder ønsker TripleNine’s bestyrelse også i 2007 at kunne støtte køb af fisk til indlemning i puljerne, hvilket kan være med til at opfange de naturlige udsving, der altid vil forekomme for den enkelte kutter, siger Erik Bonde Pedersen.
– Med puljerne opnår vi den fleksibilitet, der er nødvendig, efter at de nye regler i søloven om virksomhedspant er blevet indført, tilføjer formanden. – Ellers skulle man, hver gang man havde behov for at udveksle f.eks. 200 tons brisling, indhente godkendelse fra både Fiskeribanken og ens eget pengeinstitut, ligesom både revisorer og advokater skulle involveres – med store omkostninger til følge.
– Som det nu er blevet, forudser jeg en mere stabil hverdag for den enkelte fisker i planlægningen af fiskeriet, slutter Erik Bonde Pedersen.