I årets første måned var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 174 mio. kr., hvilket var 6 % mere end sidste år. Der blev ilandbragt 59.000 tons, hvilket var 35 % mere end i samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 19 mio. kr. lavere end i fjor, og udgjorde 127 mio. kr. De tilførte mængder var 30 % lavere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 24 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 46 mio. kr. svarende til en forøgelse på 250 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 221 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 10 %. Fiskeriet efter brisling bidrog med 32 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 158 %. Havgalt udgjorde 13 mio. kr. i år. Der var ikke landet havgalt i samme periode sidste år.
Mængden af ilandbragte torsk var 1 % mindre end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 36 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 9 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris var 9 % lavere end i fjor. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 2 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 25 mio. kr., hvilket var 7 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 9,71 kr./kg. mod 10,67 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en reduktion på 9 %. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 9 % mindre end sidste år, og udgjorde 5 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 5 %. Gennemsnitsprisen blev på 19,91 kr./kg. mod 22,87 kr./kg. i fjor, hvilket svarede til en reduktion på 13 %. Fra Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 25 % i forhold til i fjor, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 18 % til 6 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev på 23,23 kr./kg. mod 21,47 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en forøgelse på 8 %.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 9 mio. kr., hvilket var 5 % højere i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var 24 % lavere end i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 7 mio. kr., svarende til en forøgelse på 9 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kuller og lyssej udgjorde henholdsvis 0,9 og 1,3 mio. kr.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 7 mio. kr. svarende til en reduktion på 23 % i forhold til i fjor, og der var en reduktion i de landede mængder på 3 %. I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 2 % og udgjorde 4 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %. Bruttoindtjeningen for gruppen Anden fladfisk udgjorde 7 mio. kr., hvilket var 14 % mindre i forhold til i fjor. Bruttoindtjeningen efter pighvarre blev reduceret med 6 % til 1.8 mio. kr., og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter rødtunge blev forøget med 5 % til 1,7 mio. kr.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 26 mio. kr., svarende til en reduktion på 43 %. De ilandbragte mængder var 46 % mindre end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 5 % til 2,80 kr./kg. I gruppen anden fisk udgjorde bruttoindtjeningen 9 mio. kr., hvilket var 11 % lavere end i fjor.
I fiskeriet efter havtaske blev bruttoindtjeningen på 2,3 mio. kr., hvilket var 51 % mindre end i for. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hestemakrel udgjorde 4,9 mio. kr. svarende til en forøgelse på 16 % i forhold til sidste år.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 16 mio. kr., svarende til en forøgelse på 96 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 120 %. Bruttoindtjeningen i Kattegat udgjorde 3,3 mio. kr., hvilket var 11 % mindre end i fjor. I Skagerrak udgjorde bruttoindtjeningen 12 mio. kr., hvilket var 276 % højere end i fjor, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 0,1 mio. kr., hvilket var 92 % lavere end i fjor.
I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde bruttoindtjeningen 11 mio. kr., hvilket var 23 % højere i forhold til samme periode sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 33 %.
I fiskeriet efter andre krebsog bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 1,0 mio. kr., hvilket var 51 % mindre i forhold til samme periode sidste år.
I fiskeriet efter hesterejer blev bruttoindtjeningen på 0,9 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 53 % i forhold til samme periode sidste år. Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 1,2 mio. kr., hvilket var 69 % lavere end i fjor. Fangstniveauet udgjorde 5000 tons, hvilket var 88 % lavere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 156 % til 2,05 kr./kg.
Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fiskeri. På grundlag af denne beslutning, kan den danske flåde inddeles i tre fartøjssegmenter – fartøjer med kvoteandel (FKAfartøjer), mindre aktive fartøjer (MAFfartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Fiskeriets Bruttoindtjening inddeles i ovenstående tre segmenter. Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer.
Bruttoindtjeningen for årets første måned opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKAfartøjer udgjorde 151 mio. kr., hvilket var 13 % mere end i fjor. FKAfartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 87 % mod 82 % i fjor. Bruttoindtjeningen for MAFfartøjer var på 0,9 mio. kr., hvilket var 52 % mindre end i fjor. MAFfartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 0,5 % mod 1 % sidste år. Bruttoindtjeningen for ØFfartøjer udgjorde 22 mio. kr., hvilket var 21 % lavere end i fjor. ØFfartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 13 % mod 17 % sidste år.
I perioden deltog 569 FKAfartøjer i fiskeriet, hvilket var 79 færre fartøjer end i samme periode i fjor. Der deltog 117 MAFfartøjer i fiskeriet, hvilket var 151 fartøjer færre end i fjor. Der var 33 ØFfartøjer i fiskeriet, hvilket var 72 færre end i fjor.
Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKAfartøjer var på 264.848 kr., hvilket var 25 % mere end i fjor. MAFfartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på 7.799 kr., hvilket var 10 % mere end i fjor. ØFfartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på 663.534 kr., hvilket var 152 % højere end i fjor.
Bruttoindtjeningen for FKAfartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på 109 mio. kr., hvilket var 9 % mindre end i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 86 % mod 82 % sidste år. Andelen af de samlede ilandbragte mængder var på 81 % mod 72 % sidste år. MAFfartøjerne bidrog med 0,9 mio. kr., hvilket var 52 % mindre end i fjor, og deres andel udgjorde 0,5 % mod 1 % sidste år. ØFfartøjerne bidrog med 17 mio. kr., hvilket var 29 % mindre end i fjor, og deres andel var på 14 % mod 17 % i fjor.
Andelen af de samlede ilandbragte mængder var på 19 % mod 28 % i fjor. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKAfartøjer på 42 mio. kr. svarende til en forøgelse på 222 % sammenlignet med sidste år. Bruttoindtjeningen for ØFfartøjerne var på 4 mio. kr.
Sidste år havde ØFfartøjerne ikke haft industrilandinger i januar.
Bruttoindtjeningen for FKAfartøjer i fiskeret efter torsk var 8 % mindre end i fjor, og udgjorde 36 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 98 % mod 97 % i fjor. De ilandbragte mængder var 1 % større end sidste år. Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 99 % mod 97 % i fjor. Gennemsnitsprisen var på 11,63 kr./kg., hvilket var 9 % mindre end sidste år.
Der deltog 475 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 65 færre fartøjer end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på 75.130 kr., hvilket var 5 % højere end i samme periode sidste år. MAFfartøjerne bidrog med 0,5 mio. kr., hvilket var 57 % lavere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 54 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 1 % mod 3 %. Gennemsnitsprisen var på 13,11 kr./kg., hvilket var 7 % mindre end i fjor. Der deltog 98 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 121 færre fartøjer end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på 5.352 kr., hvilket var 5 % mindre end sidste år. FKAfartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 3,7 mio. kr., hvilket var 2 % mindre end i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 98 % i lighed med i fjor. De ilandbragte mængder udgjorde 46 tons, hvilket var 9 % mindre end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev på 80,79 kr./kg., hvilket svarede til en forøgelse på 8 %. Andelen af de samlede ilandbragte mængder var på 98 % mod 97 % i fjor. Der deltog 292 fartøjer i fiskeret, hvilket var 2 flere fartøjer end sidste år. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på 12.677 kr., hvilket var 2 % lavere end sidste år.
Bruttoindtjeningen for MAFfartøjer blev på 57.000 kr., hvilket var 39 % lavere end i fjor. De ilandbragte mængder udgjorde 1 tons, hvilket var 45 % lavere end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 11 % til 79,74 kr./kg. Der deltog 33 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 23 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på 1.740 kr., hvilket var 4 % højere end i fjor. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 17 mio. kr., hvilket var 41 % lavere i forhold til i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 64 % mod 61 % i fjor. De ilandbragte mængder blev reduceret med 42 % og udgjorde 6.300 tons. Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 66 % mod 61 % sidste år. Gennemsnitsprisen var på 2,72 kr./kg., hvilket var 1 % højere end sidste år. Der deltog 37 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 1 mere end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev reduceret med 42 % til 460.314 kr. Bruttoindtjeningen for ØFfartøjer blev på 9 mio. kr., hvilket var 48 % mindre end i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 36 % mod 39 % sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 53 % til 3.200 tons, og den gennemsnitlige kilopris udgjorde 2,96 kr./kg., hvilket var 12 % højere end i samme periode sidste år. Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 34 % mod 39 % sidste år. Der deltog 1 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 2 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på 9.376.760 kr., hvilket var 56 % højere end i fjor.