I perioden januar til september var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 1.625 mio. kr., hvilket var 13 % mindre end sidste år. Der blev ilandbragt 593.000 tons, hvilket var 12 % mere end i samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 273 mio. kr. lavere end i fjor, og udgjorde 1.229 mio. kr. De tilførte mængder var 9 % lavere i forhold til i fjor, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 11 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 376 mio. kr. svarende til en forøgelse på 12 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 21 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 7 %. Fiskeriet efter tobis bidrog med 265 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 14%, og fiskeriet efter brisling bidrog med 95 mio. kr., hvilket var 30 % højere end i fjor.
Mængden af ilandbragte torsk var 5 % mindre end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 207 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 31 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris var 28 % lavere end i fjor. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 11 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 106 mio. kr., hvilket var 44 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 9,29 kr./kg. mod 14,79 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en reduktion på 37 %. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 11 % mindre end sidste år, og udgjorde 44 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 12 %, gennemsnitsprisen blev på 23,21 kr./kg. mod 29,29 kr./kg. i fjor, hvilket svarede til en reduktion på 21 %. Fra Nordsøen blev de ilandbragte mængder forøget med 21 % i forhold til i fjor, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 6 % til 57 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev på 22,90 kr./kg. mod 29,53 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en reduktion på 22 %.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 89 mio. kr., hvilket var 7 % højere i forhold til i fjor. De ilandbragte mængder var 3 % lavere i forhold til i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 47 mio. kr., svarende til en forøgelse på 24 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule udgjorde 19 mio. kr., hvilket var 10 % mindre end sidste år.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 126 mio. kr. svarende til en reduktion på 33 % i forhold til i fjor, og der var en reduktion i de landede mængder på 10 %.
I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 15 % og udgjorde 55 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 1 %.
Bruttoindtjeningen for gruppen Anden fladfisk udgjorde 103 mio. kr., hvilket var 14 % mindre i forhold til i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter pighvarre blev forøget med 1 % til 36 mio. kr., og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter rødtunge blev reduceret med 28 % til 24 mio. kr.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 180 mio. kr., svarende til en reduktion på 22 %. De ilandbragte mængder var 25 % mindre end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 5 % til 2,73 kr./kg.
I gruppen anden fisk udgjorde bruttoindtjeningen 162 mio. kr., hvilket var 31 % højere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev forøget med 88 %. Forøgelsen i de ilandbragte mængder skyldes især fiskeriet efter brisling, makrel og hestemakrel til konsum, der tilsammen udgjorde 90 % af de samlede landinger. I fiskeriet efter havtaske blev bruttoindtjeningen på 41 mio. kr., hvilket var 2 % mindre i forhold til i for. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hestemakrel udgjorde 9 mio. kr. svarende til en forøgelse på 132 % i forhold til sidste år.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 150 mio. kr., svarende til en reduktion på 25 %. De ilandbragte mængder var uændret. Bruttoindtjeningen i Kattegat udgjorde 50 mio. kr., hvilket var 21 % mindre end i fjor. I Skagerrak udgjorde bruttoindtjeningen 69 mio. kr., hvilket var 17 % lavere end i fjor, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 32 mio. kr., hvilket var 42 % lavere end i fjor.
I fiskeriet efter dybvandsrejer udgjorde bruttoindtjeningen 98 mio. kr., hvilket var 20 % højere i forhold til samme periode sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 17 %. I fiskeriet efter andre krebs- og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 58 mio. kr., hvilket var 46 % mindre i forhold til samme periode sidste år. I fiskeriet efter hesterejer blev bruttoindtjeningen på 41 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 51 % i forhold til samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 20 mio. kr., hvilket var 25 % mindre end i fjor. Fangstniveauet udgjorde 22.000 tons, hvilket var 17 % højere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 36 %. til 0,92 kr./kg.