Ændring af vilkår for fiskeri af IOK makrel på licensliste nr. 626″
For at undgå overfiskeri af den til Danmark tildelte mængde af makrel i ICES område III a og IV samt EF-farvande i II a, III b, III c og III d (MAC/2A34) på i alt 13.132 tons, opsplittes den til fartøjer med licensliste nr. 626 tildelte årsmængde på 2 licenslister.
Disse er licensliste nr. 606/626, tilladelse til fiskeri af makrel i III a og IV samt EF-farvande i II a, III b, III c og III d (MAC/2A34) og licensliste nr. 608/628, tilladelse til fiskeri af makrel i Norske farvande i II a (MAC/02-N).
Makrel på licensliste nr. 608/628 kan også fanges i Norske farvande i ICES område IV og internationale farvande i II a (MAC/*4N-2A-N).
Det er forbudt at fange makrel tildelt på licensliste nr. 608/628 i EU-zone i Nordsøen i ICES område II a og IV.
De justerede fangstmængder på licensliste nr. 606/626 og licensliste nr. 608/628, kan ses på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk med virkning fra den 26. september 2009 efter kl. 07.00.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 15. juni 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra lørdag den 26. september 2009”