Færøerne: Et givtigt havtaske-fiskeri
Flere garnskibe og trawlere har for tiden et godt havtaske fiskeri syd og øst for Færøerne.
Flere garnskibe og trawlere har for tiden et godt havtaske fiskeri syd og øst for Færøerne.
Danmark bryster sig af, at have et demokratisk folkestyre, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning.
De grønne miljøorganisationer står i kø med den røde venstre-fløj i Folketinget, om at være de første, der i farverige fortællinger bandlyser trawl i de danske farvande. »De ødelægger havbunden og skader biodiversiteten her,« påstår de og understøtter det med usaglige fakta og løgnagtigheder.
Det danske vodbinderfirma Cosmos Trawl, der er en del af den islandske Hampiðjan Group, har designet og udviklet en helt ny selektiv trawl-enhed, der ser meget lovende ud. Trawlet er udviklet og designet i samarbejde med Nordsøtrawl, Cosmos Trawls værksted i Thyborøn. Ti af disse trawl er allerede blevet udleveret til danske, norske og svenske fiskefartøjer, og nu venter virksomheden på, at de danske og norske myndigheder godkender trawlet til almindeligt trawlfiskeri.
Flere færøske fryseskibe, enten med linefangst eller trawl har haft nogle gode fangster både ved Island og i Barentshavet.
Cosmos Trawl A/S hvis historie i Skagen, går helt tilbage til 1879, har fra 1. marts 2022 lejet sig ind på 8.000 m2 på etape 3 – den nye havneudvidelse. Her vil Cosmos Trawl opføre et nyt vodbinderi på 4400m2 samt kontorfaciliteter på 250 m2 og forventningen er, at man vil kunne flytte ind inden udgangen af 2022.
»Jeg er meget tilfreds med det nye trawl til blåhvilling og min fornemmelse er, at den fisker langt bedre end andre redskaber, jeg har prøvet,« siger skipper Albert Sveinsson på Brims pelagiske fartøj »Vikingur« og forklarer videre, at hovedårsagen er måden trawlet er designet på, så fiskene når hurtigere igennem.
Et nyt forskningsprojekt, vil fiskere og forskere undersøger hvordan milliarder af fisk dør ved fiskeri. Målet er at belyse, hvordan fisk dør i forbindelse med trawlfiskeri i de frie vandmasser, og om fangstmetoderne kan udvikles til at understøtte en mere human aflivning af fiskene.
Hvis man spørger fiskeskipper Mikkel Hansen med kutteren SG 115 »Cecillie Mathilde« fra Bagenkop, så ville havbunden i de indre danske farvande være endnu mere forurenet med plastik og skrald fra byerne, der med udledningerne sender plastik og øldåser samt andet affald ud i vores kystnære farvande.
Landingerne af fisk op mod jul i Tórshavn, kommer så forskellige steder fra, som Barentshavet og farvandet syd for Island samt kystnært både syd og vest for Færøerne.