De vigtigste punkter på dagsordenen for Rådet for Landbrug og Fiskeri, der mødes i Bruxelles den 21. og 22. oktober 2024, vil være en drøftelse af Fiskerimuligheder i Østersøen og sikre en bæredygtig forvaltning samt etablere klare retningslinjer for fagstbegræsninger for 2025 og styrke samarbejdet mellem EU og ikke-EU lande i Fiskeriforvaltningen
EUs Fiskeriministre er nået frem til en politisk aftale om Østersøens fangstbegrænsninger for næste år 2024 for de kommercielt mest betydningsfulde fiskebestande.
Det er den færøske fisker og politiker Eivind Jacobsen, der nu igen udfordre ICES på deres regnemodeller, som vores politikere ellers har fulgt trofast igennem alle årene.
Rådet har vedtaget en forordning om ajourføring af EU's fiskerirettigheder for 2022 for at indarbejde den aftale, der blev indgået med UK i december 2021.
Efter mere end et døgns forhandlinger blandt EU’s fiskeriministre er en aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen på plads. Med forskernes miljøalarm havde EU spillet historisk lavt ud.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn er lettet over, at det lykkedes at få en midlertidig aftale for 1. kvartal om EU’s andel af kvoterne i Nordsøen og Skagerrak i 2021.
Efter to dages intense forhandlinger nåede EU’s fiskeri-ministrene til enighed om fangstbegrænsningerne for over 200 kommercielle fiskebestande i Atlanterhavet, Nordsøen, Middelhavet og Sortehavet i 2021 og for dybhavsarter for 2021 og 2022.
Det Europæiske Råds beslutning om at reducere TAC for torsk i Nordsøen med 50% er ikke slutningen på fiskeriet, men det kan godt være slutningen på fiskeriet, som vi kender…
Færøerne, EU, Grønland, Island, Norge og Rusland sidder lige nu ved forhandlingsbordet. Forhandlingerne - der foregår i London - skal skabe enighed om, hvor meget der må fiskes af makrel, blåhvilling og sild i 2018. Landene er allerede blevet enige om makrelkvoten for 2018.
Langt fra alle fiskere er tilfredse med resultatet af de netop overståede forhandlinger i Bruxelles om de tilladte kvoter for 2015.