Fiskebestande under pres – PelAC kræver langsigtede aftaler

Pelagic Advisory Council har med formanden Esben Sverdrup-Jensen, sendt et opråb om bæredygtigt fiskeri og fair fordeling i 2026 til Directorate General Maritime Affairs and Fisheries i Bruxelles.

I brevet takker Pelagic Advisory Council (PelAC) EU-Kommissionen for muligheden for at kommentere udspillet »Mod et mere bæredygtigt fiskeri i EU – status og retningslinjer for 2026«. Rådet fremlægger her sine anbefalinger til de samlede tilladte fangster (TAC’er) for pelagiske fiskebestande – herunder makrel, blåhvilling, hestemakrel og brisling – som har stor betydning for både fiskerierhvervet og kystsamfundene.

Socioøkonomiske konsekvenser skal vurderes

PelAC understreger, at ændringer i kvoter for udbredte bestande får store sociale og økonomiske konsekvenser. Reduktioner rammer ikke kun fiskerne, men også kystsamfund, auktionshuse, forarbejdningsvirksomheder, leverandører og værfter. Derfor anbefales det, at Kommissionen gennemfører en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse af de foreslåede nedskæringer.

Videnskab og data skal følges ad

Rådet efterlyser bedre sammenhæng mellem forskernes data og de økonomiske fremskrivninger fra EU’s videnskabelige udvalg (STECF). Flere rapporter bygger på forældede tal, hvilket skaber et skævt billede af udviklingen i flådernes økonomi og fiskebestandene. PelAC foreslår derfor, at fremtidige analyser opdateres, før de offentliggøres, så beslutninger træffes på det bedst mulige vidensgrundlag.

Manglende aftaler mellem kyststater

PelAC er fortsat stærkt bekymret over, at der stadig ikke findes langsigtede delingsaftaler mellem de nordatlantiske kyststater. Norge, Færøerne og Island har i flere år fastsat ensidige og uforholdsmæssigt høje kvoter, hvilket har ført til systematisk overfiskeri – især af makrel – og truer bestandens bæredygtighed. Rådet roser dog EU-Kommissionen for at arbejde hen imod en langsigtet, økosystembaseret aftale og foreslår at knytte adgang til EU-markedet og farvande til, om lande lever op til fælles forvaltningsaftaler.

Behov for realistiske kapacitetsvurderinger

PelAC peger på, at flere af EU’s rapporter om balancen mellem flådernes kapacitet og fiskemuligheder er forældede og upræcise. Data bør være opdaterede, og metoderne for vurdering af flådernes kapacitet skal moderniseres for at afspejle virkeligheden efter Brexit og ændrede fangstmønstre.

Langsigtede strategier og klimahensyn

PelAC arbejder videre med langsigtede forvaltningsstrategier (LTMS) for de vigtigste bestande og opfordrer til, at kommende modeller tager højde for klimaændringer, arterens rolle i fødekæden og mulige fejl i implementeringen. Klimaforandringer og ændringer i havmiljøet har allerede reduceret fiskebestandenes produktivitet, især i Nordatlanten og Nordsøen. Derfor bør EU i højere grad integrere klimaindsatser og økosystemforvaltning i sin fiskeripolitik.

Krav om kvalitet i forskningen

PelAC påpeger, at der fortsat findes fejl i visse videnskabelige vurderinger – blandt andet for sild i Det Irske Hav. Rådet anbefaler, at flere forskningsinstitutioner inddrages i vurderingerne for at undgå fejl og sikre kontinuitet, samt at EU investerer mere i modellering og analyse, så de mange indsamlede data faktisk kan bruges effektivt.

Artsvise anbefalinger

• Makrel – stadig ingen international enighed
  PelAC udtrykker dyb bekymring over manglen på en langsigtet aftale mellem de nordatlantiske kyststater om makrelforvaltning. Norge, Færøerne og Island fastsætter hvert år egne kvoter langt over de videnskabelige anbefalinger, hvilket fører til overfiskeri. Rådet roser EU-Kommissionen for dens indsats i forhandlingerne og foreslår brug af handels- og markedsinstrumenter til at fremme ansvarlig forvaltning.
  
  
• Blåhvilling – behov for kontrol og fordeling
  Flere lande fastsætter fortsat egne kvoter uden for fælles aftaler. PelAC advarer om risikoen for overfiskeri og anbefaler en retfærdig fordeling af fangsterne baseret på historik og biologi samt et effektivt kontrolsystem.
  
  
• Hestemakrel – nedgang i bestanden
  Den vestlige hestemakrelbestand viser tilbagegang. PelAC anerkender behovet for beskyttelse, men ønsker sociale kompensationsordninger og overgangsperioder for fiskerne. Der bør samtidig arbejdes med bedre datamodeller og indikatorer for bestandsvurdering.
  
  
• Brisling – stabile udsigter, men behov for opmærksomhed
  Brislingebestandene i Nordsøen er stabile, men klimaændringer kan påvirke udbredelse og gydeområder. PelAC anbefaler, at fremtidige kvoter tager højde for klimaeffekter og at dataindsamlingen udvides i kystområder.
  
  
• Sild – behov for differentieret forvaltning
  Nordsøsildene klarer sig godt, mens bestandene i Det Irske Hav og vest for Skotland er under pres. PelAC anbefaler differentierede kvoter og en indsats for at rette fejl i datagrundlaget, som tidligere har givet misvisende bestandsvurderinger.