Færøerne: Den arktiske stimefisk lodde landes flittigt på Færøerne

  • Post category:Fiskeri

Især på Fuglefjord, der i daglig tale omtales som Færøernes pelagiske hovedstad. Her landes der i disse dage og uger store mængder af den proteinfisk på mellem 12 og 20 cm, der overvejende bruges til fiskemel og fiskeolie, men også fiskens rogn finder anvendelse til Sushi som »masago« og i Danmark kender vi bedst den lille fisk, når den tørret bliver brugt til dyrefoder.

Fortsæt med at læseFærøerne: Den arktiske stimefisk lodde landes flittigt på Færøerne

Færøerne: Sildeslæb til fiskefabrikkerne Varðin Pelagic og Pelagic

  • Post category:Fiskeri

På Færøerne er Atlanterhavs-silden (clupea harengus) mere kendt som havets sølv på grund af sit sølvglinsende ydre. Den populære fisk findes i store dele af Atlanterhavet, lige fra labradorhavet i vest, til Biscayabygten i syd og til det norske hav i øst. Færøerne ligger placeret lige midt i denne geografiske silde-trekant.

Fortsæt med at læseFærøerne: Sildeslæb til fiskefabrikkerne Varðin Pelagic og Pelagic

Færøerne: Landinger af havgalt til fiskemelsfarbrikken Havsbrún i Fuglefjord

  • Post category:Fiskeri

Hvert år ved denne tid fanges der havgalt, der overvejende lever ved de ydre dele af kontinentalsoklen. Fisken er udbredt i Nordøstatlanten men mest talrig sydvestligt af Irland. De voksne lever i stimer nær bunden, som regel på 40 til 600 meters dybde, men er dog mest talrige på 100 til 400 meters dybde.

Fortsæt med at læseFærøerne: Landinger af havgalt til fiskemelsfarbrikken Havsbrún i Fuglefjord

Færøerne: Sildefiskerne rigger om til fiskeriet efter blåhvilling

  • Post category:Fiskeri

De færøske industritrawlere, har nu alle rigget om til fiskeriet efter blåhvilling. Den lille pelagiske stimefisk, kendetegnende med en lang slank og blank krop med et blåviolet skær. Den har et udpræget underbid med en sort gælle- og mundhule, der også har givet den navnet sortmund.

Fortsæt med at læseFærøerne: Sildefiskerne rigger om til fiskeriet efter blåhvilling