Varmere vand strømmer ind i Barentshavet via Barentshavsåbningen mellem det norske fastland og Bjørnøya. Denne tilførsel af atlantisk vand er en del af det fænomen, som forskerne kalder »atlantificering«.
Efter en vellykket rejse til Barentshavet, hvor den færøske trawler Hvítanes har landet 420 tons rejer i Tromsø, er den færøske trawler nu tilbage i Ànirnar (Nordhavnen) lidt nord for Klaksvik på Bordoy. Turen fra Barentshavet til Færøerne har været på omkring 1.200 sømil og taget cirka fem dage.
Færøsk trawler lander fangst i Kårvikahamn, efter en periode med mindre godt fiskeri er fiskefartøjet »Enniberg« nu tilbage på Færøerne efter et fiskeri af cirka 550 tons rejer fanget i Barentshavet. Fangsten blev landet i Kårvikahamn i Norge, hvor én af havnens mest fremtrædende virksomheder, stod klar til modtagelsen.
Fem færøske trawlere er lige nu på rejefiskeri i Barentshavet. Årets fangster ligger under sidste års niveau, men højere kilopriser giver lidt balance i regnskabet.
Barentshavet er et af Norges vigtigste havområder, hvor fisk, havfugle og havpattedyr lever side om side. Men klimaændringer og forurening truer nu det rige dyreliv og kan ændre havet radikalt.
Det færøske og topmoderne fabriksfartøj »Akraberg« har netop afsluttet endnu en vellykket fisketur til Barentshavet. I løbet af blot 29 dages fiskeri har trawleren landet hele 900 tons hovedkappet torsk i Fuglefjord – en fangst, der vidner om både effektivitet og gode forhold i det nordlige farvand.
Fiskeriet i Barentshavet spiller en væsentlig rolle for det færøske fiskeri, da adgangen til de norske farvande sikrer stabile fangster af primært torsk, men også andre arter som kuller og sej. De færøske trawlere har gennem fiskeriaftaler med Norge mulighed for at udnytte de rige fiskebestande i området, hvilket bidrager betydeligt til den færøske fiskeindustri og økonomi.
Barentshavet bliver varmere, og det betyder, at lodde og polartorsk skal længere nordpå for at finde mad, men der er færre plankton end tidligere, så hele fødekæden – fra plankton til lodde og videre til torsk – er under massivt pres, og det kan betyde noget mindre mad til torsken fremover.
Fabriks-trawleren »Akraberg« er netop ankommet til Fuglefjord efter flere ugers fiskeri i den norske del af Barentshavet. Med sig har skibet en last på 1.100 tons helfrossen torsk samt 550 tons ensilage – et biprodukt fra forarbejdningen ombord.
Havforskere anbefaler, at der i 2025 maksimalt må fiskes 150.000 tons rejer i Barentshavet. Dette er 7.000 tons mere end den anbefalede kvote for 2024.
