Forskere har for nyligt slået fast, at ålegræs alene ikke kan redde os fra klimaforandringerne, når det handler om optagelse af CO2. Men det betyder ikke, at ålegræs ikke er yderst vigtigt for at sikre et sundt havmiljø i de danske fjorde og kystområder.
En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening DN, Verdensnaturfonden WWF og Tænketanken HAV, har på det seneste desværre givet udtryk for misforståede budskaber om ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.
På den kommende "Havets Dag" den 8. juni inviteres danskerne til at deltage i en unik begivenhed, hvor de kan være med til at plante ålegræs langs 32 udvalgte steder langs de danske kyster. Arrangementet, der kaldes "Danmark Planter Ålegræs", er et initiativ ledet af Tænketanken Hav i samarbejde med Syddansk Universitet og andre partnere.
Hav-græs, som er almindeligt kendt langs de danske kyster, kan være en uventet kilde til udledning af drivhusgasser, ifølge danske forskere.
Ålegræs spiller en afgørende rolle i havets økosystemer, og for at forstå dens indvirkning på torskebestanden, har DTU-studerende udført feltarbejde ved Kalø Vig i Aarhusbugten.
DTU Aqua's forskere har gennem fire år dykket ned i brugen af droner til præcis kortlægning af ålegræs, havets essentielle skove, der fungerer som levesteder og havbundsstabilisatorer. Dronerne viser sig at kunne levere både præcise data og et bredt overblik, især i Natura 2000-områder, som konkluderet i en netop afsluttet rapport.
Det har DTU Aqua forsøgt sig med, hvor de i en undersøgelse måler på mængden af ålegræs. Ålegræs der både giver ly og læ, der hvor det gror og trives, for en lang række arter. Arter der får langt bedre opvækstvilkår end på bar sandbund.
Projektet er nærmest historisk, for naturgenopretningen »Coastal Life« har en pose penge med på 300 mio kroner, der skal afhjælpe forskellige kyststrækninger i Danmark mod stigende vandstand og en forværret biodiversitets-krise.