Athena er bygget til Partrederiet Einar & Sønner DA ved Brødrene Arne og Jarle Bårdsen, Vedavågen, Karmøy i Norge. Skibet er et kombifartøj udrigget til 3 fiskemetoder. Garn, trawl og flyshooting.
Skibet er tegnet og bygget af Vestværftet ApS i Hvide Sande og afleveret i Juni 2008. Skroget er bygget på Riga Shipyard, Letland.
Skibet har startet med at fiske dybhavsrejer vest for Karmøy. Rejerne koges ombord i 2 stk. rejekogere. Ligessom at der også landes rå rejer. De to af skibets tre trawlspil er lavet som tovspil så de kan bruges som tovspil til flyshooting.
Athena fisker med garn om vinteren i det nordlige norge ved Lofoten. Her fiskes torsk og sej som hovedkappes ombord inden de landes. Skibet skal bemandes af 3-4 mand når der fiskes med trawl og med 6 mand når der fiskes med garn.