Nybygningen HG 281 »Elin« fra JOBI værft i Strandby, blev pga. Corona-virussen ikke fejret som påtænkt lørdag den 10. oktober, med istedet døbt for en mindre sluttede kreds og det planlagte åbent skib-arrangement er af samme årsag udskudt til senere.
Den kun 38-årige reder Elin Tindskard fortæller til FiskerForum.dk, at man allerede dagen efter dåben, havde sin jomfrurejse med de to skippere ombord, Johnny Pedersen og Thomas Kolind, der fremover skal dele vagterne ombord på den 24 meter lange konsumtrawler.
Første rigtige fangstrejse foregik mellem torsdag den 15. oktober og søndag den 18. oktober, hvor trawleren fra Hirtshals fik prøvet grejer og redskaber ordentligt af. Et fiskeri, der efter den nordjyske reder »gik rigtig godt,« hvilket lover godt for fremtiden.
Nybygningen er ifølge den Nordjyske reder fra Horne ved Hirtshals, en twinrigget konsumtrawler der primært vil fiske jomfruhummer og hvidtfisk. Samtidig kan den rigges om til industrifisk, et fiskeri som Elin Tindskard påpeger vil være et tobis fiskeri på ration, som et fornuftigt supplement til konsumfiskeriet. »En nødvendig spredning af fiskearter, så man bedre kan modstå de udsving som fiskeriet generelt altid er udsat for,« fortæller hun.
På spørgsmålet fra FiskerForum.dk, hvorfor man som Nordjysk reder, vælger at bygge nyt i én for nogen »usikker« fremtid, kommer det spontant og ligefremt. »Fiskeriet har altid befundet sig i enten op eller nedture, men man har trods åbenlys modgang, altid kunnet finde en løsning og det vil også være tilfældet for dansk fiskeri i fremtiden.« Så troen på dansk fiskeri skinner tydeligt igennem hos Elin Tindskard, selvom Brexit og kvotepolitiken indimellem giver bølgeskvulp af de helt store, får det ikke Hirtshals-rederen til at vakle i beslutningen – tværtimod.
Rederen Elin Tindskard fortæller videre omkring nybygningen, at hun har været yderst tilfredse med samarbejdet mellem tegnestuen ShipCon og JOBI Værft, der får et »fremragende« og et kæmpe skulderklap med på vejen.
Men rederen får også et skib der også indvendigt har sit helt eget præg og design. Ikke mindst med valget af Norisol’s afdeling Nord, der i samarbejde med Elin Tindskard, har fundet et helt særligt design og valg af farver i apteringen, som er 100 procent skræddersyet efter de valgte løsninger. En kvalitet og en løsning som den nordjyske reder på 3D kunne vælge, så resultatet også blev som de ønskede streger på tegningen.
Det nye fartøj har efter rederiets mening, fået betydeligt bedre forhold ombord for besætningen, hvor fokus også har været på sikkerhed og komfort, men også med en bedre håndtering af fisken og dermed samtidig en kvalitetssikring af fangsten. Lige fra den takles ombord til den køles i lasten. Lasten bliver på 150 m3 og kan rumme knapt 1000 kasser.
Især det specialbygget skylleanlæg ombord, der er sket i tæt samarbejde mellem KM Fish Mashinery i Dybvad, reder og værft, hvor jomfruhummeren efter skylningen fortsætter direkte i lasten til køling, uden manuel håndtering, er en helt klar forbedring. »Det er et kæmpe plus for arbejdsmiljøet og håndteringen, der på denne måde er gjort meget lettere og fri for tunge løft og dårlig ergonomi for besætningen ombord,« forklarer rederen videre og understreger samtidig, at det også er et løft på kvaliteten, der meget gerne skulle udmønte sig i en lidt højere afregningspris,« kommer det smilende fra den nordjyske reder til FiskerForum.dk.
I hele processen har Elin Tindskard udelukkende valgt lokale leverandører, som hun kender til i forvejen. Alle nuværende leverandører der også har leveret til gamle »Elin«, der blev solgt sidste efterår. Et tillidsforhold som er værdsat og påskønnet af den nordjyske reder, der nu i over to år har stået alene i spidsen for fiskeriet og for rederiets anpartsselskab S 281 Elin Aps. Hun er blæksprutten over alle, der til dagligt udgør bindeledet mellem skib og de rigtige mange gøremål på land.
FiskerForum.dk ønsker reder, skib og besætning god vind i mange år fremover.