Det er Teige Rederiet i Fosnavåg på den norske Ø Bergsøya, der her i fredags har skrevet kontrakt under på en kombineret Ringnot-snurper og trawler ved Cemre Shipyard i det nordvestlige Tyrkiet.
Kystmagasinet.no skriver videre, at Teige Rederiet har bestilt et fartøj på 86 meter og 18 meter bredt, hvilket vil gøre det til ét af Norges mest avancerede og topmoderne trawlere. Det bliver således en nybygning der flugter de sidste nye miljømæssige krav og som på det innovative plan, lægger linjen for fremtidens fiskefartøjer i de kommende år.
Kontrakten af skibet, blev underskrevet så sent som i fredags den 7. september 2019 og kort efter kunne rederiet bekræfte salget af Ringnotbåden MS »Leikvin« til rederiet H. Østervold AS i Austevoll.
Den kombineret snurper og trawler kommer til at hedde »Sunny Lady«, som er et historisk navn, der er arvet fra et tidligere LNG Fartøj, som rederifamilien har haft ejerskab af. Med Salt Ship Design-firmaets sikre blik for fremtidens helt unikke design og med tanke for miljø og bæredygtighed, lægges grunden til et skib som også imødekommer fremtidens krav om udslip og klima.
»Sunny Lady« vil blive bygget med netop dette fokus på både effektivitet og miljø, der optimeres så driften bliver så energieffektiv som overhovedet mulig og det kombineres med en 350 kubikmeter stor LNG Tank, i kombination med en diesel- og en stor batteripakke. Dette sammenlagt vil spare miljøet for et udslip af klimaskadelige NOx gasser, svarende til udledning fra mere end 50.000 personbiler. Selskabet ønsker en bæredygtig profil og et tilsvarende fiskeri, hvilket er vigtigt for rederiet, at kunne reducere og mindske udledningen fremadrettet, udstreger reder Sigurd Teige til Kystmagasinet.
Fakta om Teige Rederi
Teige Rederi omfatter i dag rederierne Teigebris AS og Teige Rederi AS, som er ejere af fiskefartøjerne M/S Sjøbris og M/S Leikvin. Fartøjerne er kombineret trawlere og ringnotfartøjer med kvoter til det pelagiske fiskeri.Fakta om Salt Ship Design
Salt Ship Design er et norsk skibs-design-selskab med hovedkontor på Stord i Hordaland fylke i Norge, som udvikler og leverer komplette designløsninger for offshore- og specialskibe. »Sunny Lady« bliver således fiskefartøj nr. 11 med et Salt-Ship-design.