Nyt fra Færøerne uge 16
To nye frysetrawlere på vej til Hvalba. Linebåden Margit er solgt og fisker fremover fra Eiði.
To nye frysetrawlere på vej til Hvalba. Linebåden Margit er solgt og fisker fremover fra Eiði.
Årets fiskeri efter guldlaks er succesfuldt indledt. Der er landet sperling og sortmund til fiskemelsproduktionen.
Filettrawleren Vesturvón er i øjeblikket i den russiske del af Barentshavet.
Fra farvandet øst for Færøerne landes i øjeblikket mange laster med sejfisk. Norske fartøjer lander sortmund i Kollefjord.
Makrelkvoten for 2012 er fastsat til knap 150.000 tons.
Der er udnævnt ny fiskeriminister – Valget faldt på den erfarne Jacob Vestergaard
Christian í Grótinum landede 1800 tons lodde i Fáskrúðfirði, Island. Fisken er fanget i området øst for Island. Christian í Grótinum har i en periode lavet forsøgsfiskeri for en virksomhed i Vági, men er nu tilbage og disponeres atter af ejerne, som har domicil i Klaksvík.
Havbúgvin har landet knap 50 tons hvidfisk. Fagraberg lander i Island.
Rejetrawleren Havborg har leveret en last i Norge og har indledt ny fangstrejse. De mindre trawlere fanger fortsat mange havtasker.
Priserne på havtaske er faldet drastisk i forhold til de foregående ugers høje priser.