Hvor var venstrefløjen, da vi skulle tale om fiskeri?
Gang på gang fremsætter venstrefløjen forslag om forbud i fiskeriet eller maler skræmmebilleder af dets konsekvenser. Alt det udgør en del af den fortælling, som SF, Enhedslisten og Alternativet konstant gentager – og som Danmarks Naturfredningsforening konsekvent bakker op om. På samme tid synes de at have svært ved at acceptere andre perspektiver, når der fremlægges rapporter, der tegner et andet billede.