Hvem er årets bedste læreplads?
Hvert år kårer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ”Årets læreplads” blandt fiskefartøjer, der har haft fiskerlærlinge ombord. Betingelserne for at kunne blive indstillet som årets læreplads er, at lærepladsen har udvist særlig stor interesse i at give lærlingen en forståelse af, hvad et godt og sikkert arbejdsmiljø er. De faglige kompetencer skal være videregivet med stor vægt på arbejdsmiljø og sikkerhed, og lærlingen skal være gjort bevidst om, hvad dette betyder for både ham selv og hans kollegaer.