Dimensioner
Længde over alt
22,9
Længde
20,64
Bredde
5,60
BT
93,2
NT
34,2
BRT
71,13
Ekstra oplysninger
Trawleren er indrettet med et værksted under hvalbakken og kabelrum til opbevaring af trawlkugler, tove og trawlgrejer, reservedele til maskinen og man have også lidt proviant der, men kun det meste holdbare.
Under Hvalbakken opbevares reserve paunebrædder og lastbrædder ekstra anker, forskellige tove fiske-kurve, vægt og værktøj af forskellige art, bødenåle, og tvist til at reparare trawlet med. På dækket var der indrettet pauner og hele dækket, et ekstra anker på skottet til hvalbakken, indvidere rensemaskine og ismaskin. Der var 2 lastrum med støtter og lastbræder. Der var dør imellem lastrummene. Det var også lastluger og isdæksler og et stort trawlspil med 3 tromler hvor den ene var ankertromlen. Desuden fik man på et senere tidspunkt og trawltromlen og lossespil da man havde 2 lossebomme en til forlast og til agterlast. Desuden havde man i styrebord side en sådan kravlegård til ekstra trawl som var klar til at kunne sætte ud hvis der blev behov. I dæksbygning var der fra dækket adgang til batterierne og i bagbord side var der en nedgang til maskinrum, og i denne var der kassestativ til 400 kasser. Det var også her man havde en ekstra trawlskovl stående.
På hækken var der også en kravlegård til ekstra trawl, og et skab til olietøjet hvor der var varme indlagt.
Endvidere var der indgang til Messen og kabyssen på agterkanten af dæksbygning. Her var indrettet mes-sen til 6 besætningsmedlemmer og der var kabys med komfur og køleskab og fryser, skabe til proviant, desuden bad og toilet, der var nedgang til lukafet som havde 5 køjer . Der var skabe og bord samt bænke, alle køjer var åbne. I styrehuset var Radiosender og modtager, VHF, Pejler Decca Navigator ekkolod, des-uden kompas, autopilot, og maskinomstyring, samt at man kunne overvåget maskinens Olietryk og om-drejninger, desuden en stor lystavle hvor at belysning kunne styres fra, her var også kortbord, samt bord og skuffer til søkort med m.m. Bag styrehuset var der indrettet skipperlukaf med køje, bord, stol, skabe og skuffer samt at medisinkisten blev opbevaret der. I dækshuset var der også nedgang til maskinrummet
1934.06.10 fødtes Skipper & medejer Jesper Bruun Andersen i Skagen, søn af fiskeskipper Just Bruun Andersen; begyndt s. fisker 1948, fiskeskippereksm. Skagen 1951, certifikat s. radiotelefonist s. å. s. 1958 selvstændig fiskeskipper fra Skagen; især silde fiskeri m. trawl i Skagerrak og Nordsøen; parthaver i fiskekutter S. 330 »Anna Bruun«, 70,82 bt, bygget 1958, 240 hk; medl. af Dansk Fiskeriforening. Adr.: Hedevej 25, Skagen.
S.330 "Anna Bruun" var lejet ud til Den Kongelige Grønlandske Handel, fra 1 april til 31 oktober 1959, med afsejling fra Skagen d. 19 april og ankomsten til Godthåb d. 1 maj, her skulle man gøre fisketransport og forsøgsfiskeri.
1959 Januar Den kongelige grønlandske Handel har chartret dansk-ejet stålkutter. Velsagtens for at prøve om de moderne stålkutteres lovpriste egenskaber virkelig står til troende, har Den kongelige grønlandske Handel for sommeren chartret et af disse fartøjer.
Skibet, „Anna Bruun" af Skagen, har i den sidste måneds tid sejlet mellem Holsteinsborg og Kangåmiut med fisk til industrianlægget i Sukkertoppen —
og efter de foreløbig indvundne erfaringer ser rygterne ud til at have talt sandt om stålkuttere. Det er gode skibe — og nok deres forholdsvis høje
pris værd.
1959 maj Det ny fiskeriforsøg i Holsteinsborg distrikt
Stor Skagen-kutter sat ind for at transportere frisk fisk fra distriktet og fra Kangåmiut til filettering i Sukkertoppen I Holsteinsborg distrikt foregår — som omtalt — i sommer et interessant fiskeri-eksperiment, som skal kunne sige noget om mulighederne fremover.
Den kongelige grønlandske Handel har i forbindelse med industriprogrammet ønsket at få et sikkert indtryk af de fiskemængder, der udover torsk kan leveres af distriktets fiskere. Man har derfor iværksat en indhandling ved Holsteinsborg og ItivdleK af frisk afnakket, renset og vasket havkat med påsiddende skind, strubeskåret umiddelbart efter fangsten. Endvidere indhandles hellefisk og helleflynder uden hoved og indvolde.
Det er hensigten, at denne indhandlede friske fisk skal bringes til filettering vedSukkertoppen, og derfor må, hedder det i de givne forskrifter, fisken være behandlet med stor omhu.
For at kunne bringe den friske, isede fisk fra Holsteinsborg distrikt og Kangåmiut til Sukkertoppen har Den kongelige grønlandske Handel chartret stålfiskekutteren „Anna Bruun" af Skagen.
Kutteren laster 70 tons løs fisk og noget mindre når det drejer sig om konsumfisk i kasser „Anna Bruun" har under dæk plads til ca. 650 fiskekasser af standardstørrelse hver med 40 til 50 kilo fisk og kan yderligere medtage kasser på dækket, hvis antal afhænger af vejrforholdene. Kutteren har en laste- og lossekapacitet på ca. 300 kasser i timen. Det er meningen, at transportfartøjet skal udføre mindst 5 ture frem og tilbage mellem Holsteinsborg og Sukkertoppen i løbet af 14 dage. Ikke selv fiske Det er ikke den primære opgave for „Anna Bruun" selv at fiske, den skal transportere de grønlandske fiskeres fangst til behandling, men kutteren skal heller ikke sejle halvtom, derfor går bestemmelserne ud på, at kutterens mandskab ved hjælp af deres meget moderne fiskegrej må supplere fangsten, så den er fuldt lastet, når den kommer til Sukkertoppen. Man forsøgte med bundtrawl og rejetrawl i området. Foruden det danske mandskab ombord skal kutteren have et grønlands besætningsmedlem, en fisker som hermed får chancen for at lære noget nyt, og man har yderligere ret til at tage endnu en grønlandsk fisker ombord. Hele eksperimentet vil kune fortælle noget betydningsfuldt om denne form for fiskeri og fisketransport og ganske særligt ovn samarbejdet fiskerne imellem. Derfor ser man man med spændt forventning hen til resultaterne.
16.07.1959
„Anna Bruun" — et udflugfsskib!
Underskrevet „fiskerne i Holsteinsborg" har redaktionen modtaget følgende telegram: — I Grønlansposten berettes, at KGH har fået en stålkutter herop, der fragter fiskernes fangst fra Holsteinsborg og Kangamiut.
Denne påstand betragtes som usand af herværendes fiskere, fordi den chartrede kutter slet ikke bliver benyttet til at viderebringe fangsten, men tit ligger stille; og en gang imellem bliver benyttet til udflugtsture.
Vi har forelagt dette telegram for handeleinspektoratet i Godthåb, der udtaler, at stålkutteren blev chartret, fordi fiskerne i dette distrikt mente, der var havkat nok at sejle med. Dette har tilsyneladende ikke været tilfældet. Det var nok mere lidt misundelse fra flere sider, at man ikke kom med på disse sejlture.
„Anna Bruun" skal fremover indgå i torskefiskeriet i Sukkertoppen-distriktet, eventuelt med aflevering til „Sværdfisken.
Kapaciteter
Kontaktdata skib
Telefon
97 87 52 53
Mobiltelefon
30 25 34 30 / 40 15 34 30
Ejer
Ejer
Tidligere ejere
S.330
Anna Bruun, Skagen
1958
1966
Anna C Bruun Andersen & Jesper Bruun Andersen, Just Bruun Andersen
S.328
HANS STARBÆK
1966
1975
Just Bruun Andersen
S.230
ELSE – KJELD
1975
1984
Knud Bruun Antonsen
R.226
DORIS MARIE
1984
1984
H. O. P. Holm
R.91
BORGNÆS
1984
1993
Bent Jørgensen
RUMO
1993
1999
Mogens F. Jensen
S 430
WELL-BANK
1999
2006
I/S ANNA BRUUN
LENE S
2006
2006