Forskere advarer om, at havvindprojekter kan ændre havets økosystem. Nu kortlægger norske forskere fisk og havpattedyr for at forstå konsekvenserne.

Det er Havforskningsinstituttet i Norge (læs her) har fået til opgave af det norske Energidepartement, at overvåge økosystemerne i de havområder, hvor der skal bygges havvind. Det sker både før, under og efter udbygningen, så forskerne kan få et klart billede af, hvordan vindmøller til havs kan påvirke fisk og andre dyr.

60 lyttebøjer på havbunden
I disse uger er forskerne på togt i Nordsøen, hvor de placerer 60 lyttebøjer på havbunden i områderne Sørvest F og Vestavind F. Samtidig har de sat små akustiske mærker i forskellige fisk, så deres bevægelser kan spores.
»Vi er meget spændte på at lære mere om, hvordan fisk og havpattedyr bevæger sig så langt fra kysten. Så vidt vi ved, er det første gang, man sætter sådan et netværk op så langt ude til havs,« siger togtleder Karen de Jong.

Lyttebøjerne vil også kunne opfange fisk, der er mærket i andre forskningsprojekter, hvilket giver endnu bredere viden om vandringsmønstre.
Appel til fiskerne: Pas på udstyret
For at projektet skal lykkes, er det vigtigt, at forskerne senere kan finde og hente udstyret op igen. Derfor beder de fiskere og andre, der skulle støde på mærkede fisk eller udstyr, om at melde det ind.
Fiskeriorganisationerne Fiskebåt og Fiskarlaget har bidraget med input, så placeringen af bøjerne i mindst muligt omfang er til gene for fiskeriet.

Kameraer, teiner og undervandsdroner
Forskerne nøjes ikke med lyttebøjer. De bruger også kameraer, teiner og trawl for at registrere fiskebestande og de har ubemandede undervandsfartøjer med til at kortlægge havbunden, især på tobis-områderne.
Når først vindmøllerne står i havet, bliver trawling sandsynligvis udelukket i selve havvindparkerne, vurderer de norske forskere. Derfor er det vigtigt allerede nu at finde metoder, der kan bruges til at overvåge livet i havet uden at være afhængig af trawl.
»Der er stadig mange ubekendte faktorer, som typen af turbiner, forankringer og naturligvis reglerne for fiskeri i områderne,« forklarer de Jong.
Kort sagt, så har de Norske forskere gang i en omfattende kortlægning af fisk og havpattedyr i Nordsøen forud for havvindprojekterne. Målet er at finde ud af, hvordan udbygningen påvirker dyrelivet og samtidig sikre, at fiskere kan fortsætte deres arbejde med så få gener som muligt.




















