»Sol over Gudhjem« er Danmarks største kokkekonkurrence, der hvert år afholdes i juni måned på Bornholm. Her mødes 10.000 mad-entusiaster, som dyster om at skabe sommerens bedste gastronomiske madoplevelser med lokale fødevarer fra den grønne klippeø i Østersøen. Konkurrencen startede i 2009 med henblik på at skabe øget opmærksomhed omkring Bornholm som et gastronomisk mekka.
I år var det Andreas Tancula Møller fra Restaurant Møntergade der løb med sejren, da Danmarks største kokkekonkurrence for professionelle kokke blev afviklet på Melstedgård uden for Gudhjem.
Solen skinnede lystigt over Melstedgård på Bornholm, der i anledning af Covid-19 udgjorde en mindre kulisse end vanligt, da Sol over Gudhjem i samarbejde med TV2 Bornholm blev afviklet lørdag den 26. juni 2021.
De fire deltagere:
- Den forsvarende vinder fra 2019, svenske Gabriel Hedlund (Gershøj Kro og Strandhotel)
- Mette Dahlgaard (Nimb Gemyse)
- Mathias Sejer Sørensen (Hotel Siemsens Gaard)
- Andreas Tancula Møller (Restaurant Møntergade).
Det var feltets yngste deltager 28-årige Andreas Tancula Møller fra Restaurant Møntergade i København, der endte med at gå sejerrigt ud af den venskabelig kokkekamp, hvor niveauet var tårnhøjt, og hvor stillingen bølgede frem og tilbage dagen igennem. Efter hovedretten lå Mathias Sejer Sørensen på en komfortabel førsteplads, men Andreas Tancula Møller leverede et mesterværk af en dessert, der løftede ham fra andenpladsen til en sikker plads på vinderpodiet.
»Jeg har fulgt med i Sol over Gudhjem gennem årene. Jeg har set mine helte stå på scenen og altid selv drømt at stå der engang, så det er en fantastisk følelese at stå her i dag som vinder,« sagde Andreas Tancula Møller, der udover 40.000 kr. i præmie kan køre hjem i en Mercedes EQC 400 4MATIC elbil, som han får stillet til rådighed af P. Christensen i en måned.
Årets dommerpanel bestod af ingen ringere end Rasmus Munk, der til daglig er køkkenchef og ejer af Alchemist i København. Han var flankeret af Brian Mark Hansen, der er køkkenchef på Søllerød Kro og kan bryste sig af at have vundet Sol over Gudhjems dessertkonkurrence hele to gange. Nicolai Nørregaard, der tidligere har vundet Sol over Gudhjem og er køkkenchef på Kadeau. Sidste mand i panelet var Jesper Koch, der til daglig styrer slagets gang på Steigenberger Alsik Hotel & Spa og er dommer i Masterchef Danmark, og har været dommer de seneste otte år.
Grillet ryg af sommerbuk fra AB Catering/ BC Catering/INCO.
Bornholmercroissant – Kartoffel med brunet smør, rullet op som croissant.
Lun salat af porre og skoleagurker med friske urter og ristet
Sol over Gudhjem-Rugbrød fra Schulstad
Sauce af juice på San Marzano tomater, legeret med æg, Unika 30 og brunet smør med ristet gær – smagt til med bornholmsk eddike. Juicet på Wilfa Juicemaster.
Chokoladesouffle af mørk chokolade fra Cacao Barry og økologisk sukker fra Dansukker.
Sauce på grillet surdej, skovmærkeolie, friske jordbær og creme anglaise krydret med dessertkrydderi af kakaonibs-nougatine, dehydreret jordbær, tørret skovmærke og anisfrø – kværnet på CrushGrind-kværn.
På siden: Isbar af mørk chokolade, med fyld af kefirsorbet, skovmærke cremeaux og rabarber fra Svaneke Grønt.