Det skriver det norske Havforskningsinstitut i sine nyheder, at man ved fodringen af opdrætsfisk i havbure, nu kan mindske det kolosale spild af foder, som normalt finder sted når fiskene i disse bure fodres.
Selvom princippet med at bruge ekkolod til fodring af fisk ikke er ny, men godt kendt fra HI’s fangstafdeling i 1990’erne, så kan teknologien i fremtiden, betyde langt mindre spild af foder, når middagsklokken i havburene ringer ind til spisning.
Ved brug af automatisk foderkontrol, så stopper fodringen når fiskene har fået nok og har flyttet sig væk fra »foderpladsen«. Denne enkle metode har i en undersøgelse resulteret i, at man nu har nul spild af foder og samtidig en god vækst for fiskene.
Havforsker ved det norske Havforskningsintituttet Ole Folkedal, siger i en kommentar til undersøgelsen: »Vi har nu verificeret, at det er muligt at opnå topvækst på fiskene og undgå foderspild ved at bruge automatisk foderkontrol. Og at det fungerer med både små og store laks både vinter og sommer.«
Det norske Havforskningsinstitut skriver videre, at havforskeren og hans kollegaer i flere år har forsket i, hvordan brugen af ekkolod kan reducere foderspild i akvakultur-industrien. Nye resultater fra projektet er nu publiceret i det »Videnskabelige Tidsskrift Aquaculture.«
Måler biomassen omkring »madfadet« – og kort fortalt er metoden denne
En sonar måler biomassen, det vil sige den mængde af fisk der befinder sig i foderområdet i et havbur. Når det er fodringstid, vil de sultne fisk svømme hen til området hvor der fodres. Når de er mætte, flytter fiskene sig væk igen. Der er derfor igen færre fisk i fodreområdet. Måltidet ender herefter automatisk på et givent og forudbestemt minimumsniveau af biomasse/fisk i fodreområdet. Ellers sagt på en anden måde – Forskerne har på forhånd besluttet, at når mængden af fisk ved måltidet falder til et vist niveau, så slutter fodringen.
Det betyder, at der ikke er unødvendig fodring til fisk, der allerede er mætte, og derved undgår man et kæmpe foderspild.
Farvespektret som ekkoloddet skaber – løser problemet
På ekkoloddet kan man se, hvornår fiskene bevæger sig højere op i vandsøjlen, hvor fodringen finder sted. Dette princip er ikke nyt, for metoden blev udviklet på HI’s fangstafdeling i begyndelse af 1990’erne.
»Dengang vidste de nogenlunde, hvordan sådan et system kunne sættes op. Nu har vi bragt princippet ud af glemslen igen og testet det med ny software og hardware,« siger havforskeren fra Havforskningsinstituttet Ole Folkedal og fortsætter, derfor er vi gået mere op i de biologiske og tekniske kriterier for at få det til at fungere. Vores artikel er en slags brugervejledning til, hvordan laks kan fodres autonomt. Resultaterne er også relevante for foderstrategi og foderkontrol på et mere generelt grundlag, tilføjer han.
Testet forskellige måltids-hastigheder
Forsøgene i undersøgelsen fandt sted på HI’s forskningsstation i Austevoll. Den nye fodringsmetode blev testet på cirka 12.000 laks i tre bure. Om sommeren blev forsøgene udført på laks på omkring et kilo og om vinteren på laks på omkring 5,5 kilo.
Forskerne har blandt andet set på fodrings-intensiteten. Altså hvor hurtigt eller hvor lang tid måltidet skal vare. Først vænnede fisken sig til at spise i otte timer hver dag. Derefter halverede forskerne gradvist måltidsintevallet, til først fire, så to og til sidst en time hver dag.
»Det vi så var, at når vi øger fodringstempoet, altså gav et kortere måltid, reagerer laksen stærkere.»
« Man tiltrækker flere fisk, hvis man skyder mange piller ud, end hvis man serverer få piller,« forklarer ole Folkedal, »så får ekkoloddet også et stærkere appetitsignal, og det bliver lettere at styre fodring.«
Se videoen herunder:
<iframe src=”https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fhavforskningsinstituttet%2Fvideos%2F2300162300021795%2F&show_text=0&width=476″ width=”476″ height=”476″ style=”border:none;overflow:hidden” scrolling=”no” frameborder=”0″ allowfullscreen=”true” allow=”autoplay; clipboard-write; encrypted-media; picture-in-picture; web-share” allowFullScreen=”true”></iframe>