Kulso-fiskeriet er i fuld gang på Østkysten og flere vestjyske garnbåde, hvoraf tre større både fra Thorsminde, der sætter so-garn på en strækning syd for Sæby og ned til Øster Hurup syd for Hals.
I tusindevis af garn sættes hvert år fra Hals og nedover Dokkedal til Øster Hurup og fra Hou og op til Aså. Her er det overvejende fritidsfiskere, der har sat deres garn, sammen med lokale erhvervs-fiskere, der normalt med garnrækker med ca. 120 meters mellemrum har ca. 8 sogarn stående vinkelret ud fra kysten. Disse både, der har sat so-garn, er alle under 12 meter og har derfor ikke, som de vestjyske større både, et lovkrav om en pinger (akustisk-alarm) monteret for hvert tiende garn.
De tre garn-fartøjer fra Thorsminde, er alle taget til Østkysten for at deltage i kulso-fiskeriet. Et fiskeri man er tvunget over i pga kvoteregler og andre bureaukratisk regler pt. Man havde ikke været i Kattegat i mere end 12 timer, før de fik kontrolbesøg af både Vestkysten og Havørnen. Her gennemgik de to kontrolskibe de vestjyske bådes garnudsætning og om de overholdt reglerne for akustiske alarmer, de såkaldte pinger. (er lovbefalet for både over 12 meter). Alarmer der holder de små havpattedyr / hvaler, som marsvin væk fra garnene og som skal sidde for hvert tiende garn.
»Disse akustiske alarmer, koster en mindre formue,« fortæller fiskerne videre. »Vi er de eneste både der skal have pinger / akustiske alarmer monteret, da de vestjyske garnbåde alle er over 12 meter.
Men garnene fra Thorsminde fiskerne, står sammen med flere tusinde andre garn fra overvejende fritids fiskere. De skal bare ikke bruge pinger. Det er åbenbart kun erhvervsfiskerne, der skal have dette fordyrende led med oveni fiskeriet. Erhvervsfiskere med både under 12 meter er fritaget for brugen af pinger.
Allerede dagen efter første kontrolbesøg, var det galt igen med kontrollen. Denne gang satte fiskerikontrollen en gummibåd i vandet ud for Hou Nord for Hals og sejlede de ca. 20 sømil ned til Øster Hurup, hvor et andet vestkyst garn-fartøj, lige var ankommet. Undervejs passerede man mindst 20 mindre fartøjer, som alle fiskede efter kulsøer, men kontrollen fortsatte ufortrødent videre ned til det vestjyske garnskib, som herefter fik løftede sine bøjer, for at tjekke om de lovbefalede pinger var monteret.
Senere blev der ringet op fra kontrollens side, hvor man truede med en helt masse, fordi man ikke havde fundet pinger ved bøjerne. Men reglerne siger netop, at der skal være en pinger placeret for hvert tiende garn, så det ville være fuldstændigt omsonst, at sætte en pinger ved hver bøje, så mange penge er der heller ikke i fiskeriet for tiden, forklarede de vestjyske fiskere videre. Iøvrigt kunne Thorsminde fiskerne fortælle kontrollen, at man på deres sejlads ved Østkysten, endnu ikke havde observeret ét eneste marsvin. Hvilket kontrollen overraskende gav dem ret i, for heller ikke her havde man mødt eller observeret nogle marsvin overhovedet.
En udmelding der ikke mildnede de vestjyske fiskere synderligt meget, tværtimod var det som at smide benzin på bålet. »Det er ren chikane af os erhvervsfiskere,« påpegede fiskerne efterfølgende overfor FiskerForum.dk.
Men – Hvorfor kræver man ikke det samme for fritidsfiskerne. For et garn er vel et garn, så marsvinene ved jo ikke om det er et fritidsfisker-garn de ryger i eller om det er et Erhvervs-fiskergarn – så hvorfor denne forskelsbehandling, hvor fritidsfiskerne slipper for de akustiske alarmer. Et sådant krav overfor fritidsfiskerne, kunne måske også mindske antallet af de i forvejen tusindevis af garn, der i disse dage fylder godt op langs den jyske Østkyst og som giver en ulige konkurrence.
For fiskefartøjer over 12 meter gælder det bl.a.:
- I Østersøen, hele område 24 og en mindre del af område 25, skal akustiske alarmer anvendes på alle garn hele året.
- I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal akustiske alarmer anvendes i perioden 1. august til 31. oktober, på alle bundsatte hildingsgarn og indfiltringsgarn og kombinationer af sådanne garn, hvis samlede længde ikke overstiger 400 meter.
- Bundsatte hildingsgarn og indfiltringsgarn med maskestørrelse på over 220 mm skal anvende akustiske alarmer hele året.
Læs mere om reglerne og se kort over de berørte områder på Fiskeristyrelsens hjemmeside og i Bekendtgørelsen”