Forligskredsen bag energiaftalen offentliggjorde i sidste uge, at Danmarks næste havvindmøllepark skal ligge i Nordsøen og den skal kaldes »THOR«. Placeringen bliver ud for Bøvling Klit ved Thorsminde på den jyske vestkyst.
Det har fået flere Vestkystfiskere, med Fiskeriformanden for Thorsminde – Thyborøn Fiskeriforening, Kurt Madsen i spidsen, til i en kommentar til placeringen af Danmarks største havvindmøllepark vest ude for Thorsminde, at fremkomme med ønsket om der tages størst muligt hensyn til fiskepladserne og at Fiskeriforeningen, så tidligt som muligt i processen, vil blive inddraget i arbejdet med placeringen af havmøllerne.
Om knapt fem år i 2024, vil Danmarks største havmøllepark ligge kun 20 kilometer ude for kysten af Danmarks 3. største Naturpark, nemlig Nissum Fjord. Her vil de 100 kæmpemøller rage 250 meter i vejret, hvor de vil blive placeret inden for en trekant, som er cirka 20 kilometer fra Vedersø Klit i syd forbi Nissum Fjord og til Bovbjerg samt Ferrring. En trekant hvor den yderste spids er ca. 35 kilometer fra kysten.
Det er udmeldingerne fra Energiforligskredsen (undtaget Alternativet) i folketinget der er blevet enige om, at Danmarks til dato største vindmøllepark kommer til at ligge stik vest 20 kilometer ude for Holstebro og Lemvig kommuner. Helt nøjagtigt midt mellem Thyborøn Havn og Hvide Sande Havn.
Til TvMidtVest har Energi- og forsyningsordfører for de konservative Orla Østerby fra Bækmarksbro fortalt, at han gælder sig over, at midt og vestjyske område får en af verdens største vindmølleparker til nærområdet. Det er ifølge den konservative ordfører, et kvantespring med hensyn til investeringer i området , der andrager i størrelsesordenen 20 milliarder kroner. Orla Østerby forventer da også at projektet på de mange milliarder, vil kaste en hel del af sig i lokalområdet.
Havvindmølleparken bliver på ca. 1000 MW og vil kunne levere el til op mod en million danske hustande. Det hele er beregnet og klappet af med Energi, Forsynings- og klimaministeriet, der i deres beregninger har fundet placeringen vest for Nissum Fjord, som best egnet og forventningerne til jobs i nærområdet anslås til svimlende ca. 8.000 i anlægsfasen. Efterfølgende skal mølleparken serviceres og vedligholdelse i møllernes levetid.
Havvindmølleparken vil, når den står færdig imellem 2024 og 2027 blive verdens tredjestørste. Engelske Hornsea 1, som ventes nettilsluttet i 2020, forventes at blive på 1.220 MW og Hornsea 2 på 1.320 MW bliver verdens største park, når den nettilsluttes i 2022.