Hanstholm Elektronik udvider nu med afdeling i Lindø Industripark og bringer derved virksomheden tættere på eksisterende kunder i Storebælts regionen.
Direktør Ole Østergaard Hanstholm Elektronik glæder sig over at firmaet nu har et fast brohoved midt i Danmark og fortæller, ”Vi har mange faste kunder i området, og dem kan vi i fremtiden udvide samarbejdet med ved at være tættere på. Samtidig er en afdeling i et maritimt orienteret miljø som Lindø Industripark den helt rigtige løsning for os.”
Hanstholm Elektronik er i dag en af landets førende virksomheder inden for maritim el og elektronik. Rollen som totalleverandør på dette felt bygger på 35 års erfaring, et højt fagligt niveau samt en unik fleksibilitet med døgnvagt alle årets 365 dage og udstationering af medarbejdere, når opgaven kræver det.
Med 75 medarbejdere har Hanstholm Elektronik nået en størrelse, der tillader stor fleksibilitet og giver mulighed for altid at kunne sende et specialiseret hold ud for at løse opgaven. Det kan være en hastende reparation, en nybygning eller en montage opgave et hvilket som helst sted på kloden.
Men fokus er selvfølgelig også rettet lokalt på Industriparken, hvor Hanstholm Elektronik i forvejen har et samarbejde med en del andre virksomheder og de vil nu få glæde af at Hanstholm Elektronik nu er fysisk tilstede og dermed kan betjene dem endnu bedre end tidligere. ”Vi har allerede flere opgaver i gang blandt vore naboer i Lindø Industripark, hvor vi har fået en flot velkomst og en god start, og vi er med placeringen naturligvis også orienteret mod at få flere nye kunder i regionen,” slutter direktør Ole Østergaard.
Kilde: He-as.dk
FiskerForum.com