Det er Nordlaks i Norge, der nu med kontrakten og aftalen med NSK Ship Design i Harstad, nu bygger verdens første brøndbåd med Hybrid fremdrift – LNG og batteripakke
Lakseopdrætsselskabet Nordlaks har i forvejen en større brøndbåd, men behovet og udsigten til en øget produktion af laks, har fået firmaet til at underskrive nybygnings-kontrakten med NSK Ship Design.
Med i købet af den største hybrid-brøndbåd i Norge, følger en betydeligt forbedret og renere udledning fra fartøjet, der fremover vil reducerer Co2 med op til 30 procent og 90 procent af NoX gasserne. Hvilket giver firmaet en betydelig miljø- og klimagevinst.
I en kommentar til nybygningen, siger Kurt Werner Nilsen fra Nordlaks, »vi har skrevet under på kontrakten for at sikre os den nødvendige transportkapacitet og samtidig ønsker vi at tage højde for den forventede produktionsforøgelse, som planlagt. En forøgelse som vil kræve mere af hele værdikæden i Nordlaks,« fortæller Kurt Werner Nielsen videre.
Fartøjet er designet af NSK Ship Design er nr. 4126 »Live fish Carrier«, skal bygges i Tyrkiet hos Tersan Shipyard. Brøndbåden bliver på hele 84 meter i længden og 19 meter i bredden og får det sidste nye teknologiske udstyr om bord, både hvad angår håndtering af fisken, men også i kontrollen og styringen af vandkvaliteten om bord. Brøndbåden har kapacitet til at fragte 600 tons levende laks.
Det norske designfirma, har arbejdet intenst omkring udviklingen af denne brøndbåd med LNG fremdriftmotor og har hele tiden haft en norsk klippefast tro på at dette var den rette vej for branchen. Fremdriftsystemet vil reducerer drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for brøndbåden og vil fremadrettet være en betydelig miljøgevinst, forklarer salgschef i NSK Ship Design. Der med brøndbåden har en konstruktion, som også kan opererer ved havdambrug i mere uroligt farvand, som eksemplet er med Nordlaks kommende havfarme.
I det hele taget ser Thomas Myre, et stort potentiale for LNG og batteridrevet fartøjer som brøndbådene og han mener at næste generation vil have en række energikrævende processer om bord, hvilket gør kombinationen LNG og batteridrift til den foretrukne løsning.
Forventet levering bliver i februar måned 2020.