Danfish International og DanAqua slår dørene op til en helt udsolgt messe i dagene 9. 10. og 11. oktober 2013.
Messen der afholdes hvert andet år i Aalborg har i år et samlet messeareal på godt 9.000 m2. Der er ca. 300 udstillere tilmeldt DanFish og DanAqua, hvoraf ca. 20 % er udenlandske. Der forventes omkring 12.000 besøgende gæster hvoraf ca. 20-25 % formentlig vil være fra udlandet.
DanFish International giver den besøgende mulighed for at afdække markedet for udstyr til fiskeriet, for at se de nyeste produkter, for at få de seneste informationer og for at netværke med hele industrien. Noget som udstillingen netop i år udvides med. Et matchmaking arrangement, hvor firmaerne kan udvide deres netværk og ad den vej finde nye samarbejdspartnere eller etablere nye kunderelationer.
Så vel mødt til nogle spændende messedage i Aalborg.