Det 34,07 meter lange og 9,50 meter brede fartøj bliver Vaagland Båtbyggeris nybygning nr. 143, og sikrer beskæftigelsen i 2011.
Det nye fartøj til den norske flåde ligger pt. ved polsk værft, hvor det bliver sandblæst og malet inden det slæbes til Vågland i midten af september, hvor udrustningen vil finde sted. Skroget er bygget ved Yaroslav Shipyard i Rusland.
Skibet er designet af Seacon AS Måløy og opfylder reglerne og sø-egenskaberne indenfor skibe under 500 bruttoton. Fartøjet skal drive traditionel kystfiskeri efter både pelagisk og hvid fisk. Skibet bliver både rigget til not og snurrevod, og der er blevet lagt stor vægt på design, komfort, sikkerhed, miljø og god fangstkvalitet, indenfor de nøgterne finansielle rammer, oplyser Maritimt Magasin i Norge.
Yderligere kan man læse på Maratimt.com at der på hoveddækket bliver en afdeling for behandling af konsumfisk og komplette rensningsmaskiner. På fartøjet vil der bl.a. være enmandsværelser med eget bad og toilet og en stor rummelig messe med eget spiseafdeling.
Hoveddimensioner:
Længde: 34,07 m.
Bredde: 9,50 m.
Dybde: 6,60 m.
Bruttotonnage: 499
Hovedmotor: Mitsubishi SR12
Brændolie: 95 m3
Ferskvand: 25 m3
Ballastvand: 40 m3
RSW-tanke: 300 m3
Fryselast: 185 m3