En videnskabelig artikel om pukkellaks i Grønland er netop blevet publiceret af forskere ved Grønlands Naturinstitut.
I august måned 2019, blev Grønlands Naturinstitut kontaktet af fisker Kunuk Abelsen, fra Tasiilaq, som mente at hans fangst af pukkellaks måske kunne have interesse for biologerne.
Resultaterne havde ikke være mulige uden Facebook
»Det var på baggrund af henvendelsen fra Tasiilaq, at vi besluttede at lave en »efterlysning« af pukkellaks på Facebook, da vi tænkte at der måske kunne være flere derude, der havde fanget pukkellaks,« fortæller biolog Julius Nielsen, der har koordinerede arbejdet.
Der er tidligere blevet observeret pukkellaks i Grønland hvor den første observation stammer helt tilbage fra 1969. Men i de senere år er der blevet rapporteret stadigt flere fangster af pukkellaks til Naturinstituttet.
»Vi har fået observationer ind i både 2017 og 2018, men vi efterlyste ikke yderligere på Facebook eller via andre medier om fangst af pukkellaks. Derfor kan vi ikke sige noget om der er flere pukkellaks i 2019 i forhold til tidligere år, men kun at vi har flere rapporter liggende. Det er dog almindeligt, at der reelt er flere pukkellaks i 2019 end tidligere i Grønland,« forklarer Julius Nielsen.
Igennem Grønlands Naturinstituttets Facebook-side blev der i alt rapporteret om 84 pukkellaks fra forskellige steder i Grønland, fra Upernavik til Qaqortoq og Tasiilaq. 76 af dem var fra 2019 og otte af de rapporterede var fra 2013 til 2018. En enkelt pukkellaks var fra bunden af Nuuk fjorden nær Kapisillit-elven, som er den eneste kendte flod i Grønland, hvor Atlantisk laks (Salmo salar) gyder. Laksen i Kapisillit er listet som »sårbar« på Grønlands Rødliste.
Pukkellaksen er en trussel
Pukkellaksen betragtes som en potentielt skadende art i hele Nordeuropa, og dens udbredelse forventes at stige i de kommende år. Forskerne fra Grønlands Naturinstitut vurderer tilstedeværelsen af pukkellaks i Grønland som ny potentiel trussel specielt mod laksen i Kapissillit.
Julius Nielsen har tænkt sig at lave en lignende efterlysning af pukkellaks på Facebook de kommende sæsoner da det er en god og effektiv måde hurtigt at indsamle data på.
»Vi havde aldrig kunne indsamle denne type data ind, der viser at pukkellaksen er vidt udbredt i Grønland, på anden vis. Det havde været alt for tidskrævende og derfor ikke muligt,« siger Julius Nielsen om sagen der har inddraget en hel del borgere i det grønlandske.