Står det til minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) skal de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark, hurtigst muligt kunne få arbejde i dansk landbrug og fiskeri samt i den danske fødevareindustri.
Sådan lyder det i hvert fald fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) på P1 i morges, forud for at flere ministre mandag mødes med kommunerne, de faglige organisationer og andre, der har berøring med beskæftigelsesområdet, for sammen at finde løsninger, der skal sikre ukrainske flygtninge arbejde hurtigst muligt. Det skriver Finans.
»Vi har en ide om, at rigtig mange ukrainere hurtigt og let kan gå ind på det danske arbejdsmarked. Det er en kendt sag, at der mangler arbejdskraft eksempelvis inden for hotel og restaurant, så der må være muligheder. Vi vil lave hurtige hygiejnekurser, så både faglærte og ufaglærte der kan komme i gang,© siger Rasmus Prehn til avisen.
Arbejdsmarkedet i de danske landdistrikter samt i de større og mindre havnebyer, kan have gode forudsætninger for at hjælpe flygtninge fra Ukraine til en tilværelse som selvforsørgende. Her er arbejdsløsheden i forvejen historisk lav og manglen på arbejdskraft udpræget.