Skotske fiske- og skaldyrsprojekter deler £270.000 pund (2,4 mio Dkr.) fra den seneste britiske støtte-runde.
Samarbejdsprojekter mellem forskere og fiskere i Skotland er blevet tildelt £270.000 (2,4 mio Dkr) fra en fond, der har til formål at fremme det bæredygtige fiskeri.
Det seneste tilskud, blev officielt givet af fiskeriminister Victoria Prentis efter et besøg på Shetlands øerne, og er i denne forbindelse den anden udbetaling af støtte-midler fra Fisheries Industry Science Partnerships (FISP-ordningen).
Disse fire projekter er blandt de 17 projekter, der har opnået officiel støtte fra UK (United Kingdom).
Indtil videre er mere end £4 mio pund (35,6 mio Dkr) blevet stillet til rådighed af den britiske regering til, at finansiere projekter under ordningen, som igen er en del af en £100 mio pund (889,7 mio Dkr.) UK Seafood Fund.
Fonden var resultatet af et løfte afgivet af den nu afgående britiske premierminister Boris Johnson om, at støtte fiskeri-sektoren efter at have underskrevet Brexit-aftalen.
Den britiske fiskeriminister Ms Prentis vil også annoncere en yderligere finansieringsrunde for FISP, der åbner med yderligere tildelinger på op til £1 mio pund, for toårige projekter og nye støtteberettigede finansieringsområder, hvilket giver mulighed for at modtage støtte til en bredere vifte af mere ambitiøse projekter.
Selv siger Ms Prentis, »Jeg ønsker, at vores fiskeindustri skal trives og vores, i en klasse helt for sig selv, verdens-anerkendte fiskeri- og skaldyrssektor, er fyldt med ekspertise og innovation, og UK Seafood Fund sørger netop for, at disse fremragende ordninger har den nødvendige økonomiske opbakning for at få succes,« og hun understreger videre, »Jeg ønsker, at vores fiskeindustri skal trives, være mere bæredygtig og investere i de mennesker, der vil gøre det til en succes i de kommende årtier frem – så jeg opfordrer alle til at bringe deres mest banebrydende ideer frem i lyset.«
Den britiske regeringsminister for Skotland, Malcolm Offord er også ude med en vurdering, »Det er fantastisk at se fire skotske projekter drage fordel af næsten £270.000 pund, (2,4 mio Dkr.) af britiske regerings-investeringer.
Det vil ikke kun cementere vores fiske-industris ry, som en af de bedste i verden, men også løfte dens potentiale yderligere op.
»Fra forskning i at maksimere hjertemuslinge-bestandene ved University of Glasgow til overvågning af lange på Shetlands Øerne, med University of the Highlands and Islands, foregår der for tiden, meget hårdt arbejde i Skotland til gavn for industrien overalt.
Omkring £1,4 mio punk (12,5 mio Dkr.) blev tildelt i den første lancering af FISP-ordningen tilbage i 2021 til en række projekter, herunder workshops med videnskabsmænd med base i Aberdeen.