Der er her tale om et Østers-eventyr, der nu efter et længere tovtrækkeri med myndighederne, nu endeligt ser ud til at få lov at fortsætte i Vadehavet.
Det ser nemlig ud til at Fiskeriministeriet om kort tid, giver to fiskere på Rømø grønt lys til at fortsætte fiskeriet efter den invasive stillehavsøsters i Vadehavet. Det skriver TV Syd i deres nyheder, at Ole Daugaard fra Rømø Shellfish, der har fisket østers og muslinger siden han var en stor knægt på bare fjorten år, nu kan lave det til en levevej at fiske de uønskede østers i Vadehavet.
Stillehavsøsters der afviger fra vores lokale Østers, ved at være meget foldede og med skarpe skaller. En Østers der kan varierer i udseende, afhængigt af hvilken bund den vokser på. Stillehavsøsters danner rev. De små østers cementerer sig simpelthen fast på havbunden, og ved igennem flere generationer at sætte sig fast ovenpå hinanden, danner de rev. Her fortrænger de alt andet liv. Stillehavsøstersen blev første gang fundet i Vadehavet tilbage i 1996, lidt nord for Esbjerg Havn og ifølge de seneste målinger, mener man der nu er omkring 72.000 tons stillehavsøsters i Vadehavet.
Med udsigten til en permanent tilladelse, glæder Ole Daugaard sig over, at han således kan bevare sine ansatte, men også tiltrække flere investorer. Det er som ejeren af Rømø Shellfish også siger, »Vi gør naturen en tjeneste ved at plukke stillehavsøsters, og samtidig skaber vi arbejdspladser, som skaber liv her på Rømø. Tidligere har vi jo været mellem 15 og 20 ansatte hos os, og det kan vi godt blive igen. Men hvis det skal lykkes, skal vi også have lov til at bruge skrabere i stedet for håndholdte redskaber som nu. Det vil vi kunne gøre uden at belaste havbunden væsentligt.
Stillehavsøsters kan ikke udryddes, men udbredelsen kan begrænses, blandt andet med fiskeri. Derfor glæder det Ole Daugaard, der overvejende afsætter sine stillehavsøsters til fiskehandlere og restauranter på Sjælland.