Muslingefartøjer, som fisker i Limfjorden, må ikke have en motorkraft, der overstiger 130 kW. Overraskende nok, så har TV2 pludselig sat sig for at afdække dette. Det er ellers ikke mange år siden Fiskeristyrelsen havde en administrativ og fysisk gennemgang af samtlige muslinge- og østersfartøjer i samme område.
Så flere muslingefiskere fra Centralforeningen Limfjorden, spørger sig selv om hvorfor? og ikke mindst hvem har foranlediget denne TV2 »Undersøgelse« – Det forekommer direkte besynderligt, for hvorfor er man ikke gået kommandovejen med en henvendelse til fiskerikontrollen, der i øvrigt næsten lige har foretaget en lignende kontrol for blot få år siden. Så stor en udskiftning af fartøjer er der da heller ikke i Limfjorden, så yderligere en kontrol skulle være nødvendig her.
Det ligner i mistænkelig grad mere en bevist chikane fra nogen, der måske føler sig forbigået i forbindelse med fiskeriet i Limfjorden.
Det er muligvis de selvsamme folk, der også nu har fået journalisten fra TV2 til at spørge muslingefiskerne fra Centralforeningen Limfjorden, om de bevist har forsøgt at sejle andre fiskere ned på åben sø.
Det har fiskere Peter Pedersen fra Fur meget bestemt afvist overfor TV2 og henvist til at så alvorlig en anklage, helt sikkert havde været en sag for politiet. Der ligger ingen sager af den karakter hos Politiet, siger muslingefiskeren Peter Pedersen fra Fur i Limfjorden til FiskerForum.dk.
Peter Pedersen fortæller videre, at TV2 nu har erfaret at der ikke er noget at komme efter mht. Kw hos muslingefartøjerne. Det fremgår af motorens registrering mht. motoreffekt og maskineffekt samt skiltningen på selve motoren.
Sidst muslingefiskerne i Limfjorden var med i kontrol om motorkraft på områdets fartøjer, var tilbage i 2021, hvor daværende fiskeriminister Rasmus Prehn (S) igangsatte en ekstraordinær kontrolindsats af motorkraften på fiskefartøjerne overalt i de indre danske farvande, og altså også i Limfjorden.