Det er ikke mindre end en lille revolution, der er sket med dansk fiskeris mest udbredte fiskemetode – trawlfiskeriet. Her bruger man nu en ny kamerateknologi der kan gøre trawlfiskeriet langt mere skånsomt og lønsomt, når skipper ombord, direkte på sin monitor i styrhuset, kan følge hvilke fiskearter og størrelser der svømmer ind i trawlet.
Det skriver TV 2 Nyhederne, som selv fornyeligt var med ude på DTU’s forskningsskib Havfisken i Skagerrak, da DTU Aqua demonstrerede den nye Fiskeriteknologi – trawlkameraet.
TV2 skriver videre i deres nyheder, at begivenheden har vakt oprigtig interesse og opmærksomhed hos flere af verdens førende fiskeriforskere, som i disse dage kigger ekstra meget mod Danmark.
Her har forskere i de sidste 4 år arbejdet hårdt med udviklingen af trawlkameraet, så de nu forleden kunne præsenterer en opfindelse, der på alle mulige måder, kan kaldes en betydelig opgradering samt omvæltning for det kontroventionelle fiskeri med trawl. Et fiskeri der ellers er blevet stærkt kritiserede for at tilsidesætte hensynet til både havmiljøet og biodiversiteten.
Det er nu ændret med et snuptag, efter demonstrationen af trawlkameraet. Kameraet der videresender billeder af fiskeriet, direkte op på en monitor i styrhuset. Giver for første gang i fiskeriets historie, den enkelte fisker og skipper mulighed at påvirke fangstsammensætningen og dermed også undgå uønsket fangst. Samtidig spares der dyrtkøbt brændstof og man reducerer samtidig også væsentligt det område hvor der trawles.
Kunstig intelligens holder øje med fangsten
Det innovative i den spritnye fiskeriteknologi er, at udstyret har en kunstig intelligens, der giver fiskeren og skipperen information om fangstprocessen i realtid. Den intelligente fiskeriteknologi betyder ifølge forskerne, at en algoritme i fremtiden kan måle og artsbestemme det, der kommer i nettet i fremtiden.
Under demonstration af teknologien på Havfisken denne lørdag, stopper båden efter blot 10 minutter, fordi man kan se, at der ikke kommer flere jomfruhummere i nettet, som man fisker efter – økonomisk en kæmpegevinst, for normalt ville man fiske ca. fire timer på sådant et slæb, fortæller DTU professor Ludvig Ahm Krag, der leder projektet.
»Det betyder, at vi på denne tur har sparet næsten fire timers brændstof og undgået en masse unødig fangst. På den måde ændrer den nye fiskeriteknologi fiskeriet med trawl fra en blind proces til en informeret proces.«
Den nye fiskeri- og kamerateknologi er færdigudviklet og er nu klar til brug. Nogle fiskefartøjer har således allerede fået monteret trawlkameraet.
Fiskeriteknologierne er udviklet gennem EU-SmartFish-projektet samt flere nationale projekter. Demonstrationen af teknologierne er finansieret af EU Horizon 2020-projektet SMARTFISH.