Havnene ved Bælthavet omkring lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt, får også trukket tæppet væk under sig, når og hvis Regeringen og dens støttepartier kommer igennem med et trawlforbud for disse områder.
Det er ikke kun trawl-fiskerne der kommer til at mærke den langt mindre tilførelse og omsætning af fisk fra dette område, når fiskeriet med trawl ophører. Det rammer bredt i lokalsamfundet omkring.
Et dansk trawl-fiskeri der alene i Vestlige Østersø hentede og landede godt 8.000 tons fisk i 2020. Hvor garnbådene og bundgarnsfiskerne tilsammen og i samme periode landede 2.329 tons, næsten fire gange mindre. Fiskeristyrelsens tal for 2020.
Garnfiskere og bundgarnsfiskere der med deres garn og ruser ilandbringer deres fangster lokalt, får også problemer med at få hentet deres fisk fra de lokale Havne, når de skal fragtes videre til fiskeauktionen. Mængden her af fisk er helt afgørende for om de tilstedeværende fiskeeksportbiler, kan finde økonomien og rentabiliteten i at hente fisken og kører den videre til fiskeauktionen.
Er der først problemer med, om mængden af fisk er tilstrækkelig stor til at blive hentet af distributøren, så bliver det rigtig svært at opretholde en fornuftig fiskerihavn og deraf følgende omsætning. Når indtægterne til Havnen’s virksomheder falder, så vil serviceniveauet også falde jævnt. Det giver sig selv, når først indtægterne bliver færre og færre vil behovet for service, helt naturligt falde tilsvarende.
Er vi først derhenne, så går det stærkt, for det vil i bekræftende fald også betyde et tilsvarende stort hul i turistomsætningen. For oplever turisterne og Havnens gæster, at Havnen er »død« og uden liv og atmosfære, med små aktive joller samt større kuttere. Fiskefartøjer der førhen skabte liv ved kajen, med salg af fisk over rælingen eller som en levende foto-kulisse for turisternes feriebilleder, så udebliver de fleste gæster fra Havnen og pengene udebliver tilsvarende.
Turisterne vil med deres fravær koste Caféer og Restauranter samt is-kiosker og dagligvarehandlen dyrt, for uden deres penge og omsætning, vil det betyde en tidlig forretnings-død og evigt forfald her.
Uden de førnævnte forretninger og virksomheder samt turistattraktioner på Havnen, tager skattegrundlaget også en negativ drejning og vender pilen nedad.
En trist udvikling lokalt, som udelukkende kan tilskrives et enkelt og for nogen nok så uskyldigt forslag fra de rød / grønnes side. Et forslag der nærmest vil sætte en Tsunamibølge igang med butiksdød og forretningsstop samt havnelukninger. Hvilket helt sikkert står i skarp kontrast, til det skønmaleri, som andre har forsøgt at fremmale for vores politikere. Men følg pengestrømmen og man vil opleve, at når først pengene er væk fra Havnene, så følger resten desværre også hurtigt efter.
Det hele startede med at enkelte politikere troede, at et trawlforbud i Bælt-havet var svaret på en miljørigtig handling der endegyldigt kunne redde økosystemerne. Det kan ikke være mere forkert.
I en rapport fra 2015 har Aquamind i et projekt-samarbejde med både DTU Aqua og CatchFish samt producenterne Thyborøn Trawldoor og Nordsøtrawl vist, at det er muligt at reducere brændstofforbruget markant, mindske bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved, at anvende den bedst kendte teknologi i trawlfiskeriet. Denne bæredygtige praksis er udbredt i dag.
Så istedet for at gøre de mindre trawlere til en del af løsningen med blandt andet det nye fiskemærke »Naturskånsom«, så har man istedet ladet dette mærke være forbeholdt garnfiskeriet og ikke de aktive redskaber, som trawl. For så forventer man, at livet på bunden af den Vestlige Østersø vil komme tilbage og fisk samt skaldyr vil igen optræde i tusinde-tal til gavn for havet og det lokale miljø.
Men fraværet af fisk skyldes ikke, hverken trawl eller overfiskeri. Tværtimod, så siger erfaringerne, at et område der ikke jævnligt fiskes med trawl forbliver dødt. Det er der utallige eksempler på.
Et eksempel fra Norge, hvor man hvert efterår freder enkelte områder i norsk farvand og her forbyder trawlfiskeri i en kortere periode. Når trawlerne lægger op her, så følger garnfiskerne trop. Hvilket har undret, for så skulle man netop tro, at de kunne fange massere af fisk, når deres største konkurent, trawlfiskerne pludselig var forment adgang til området. Men garnfiskerne kunne ikke fange noget videre, når først trawlerne var væk. De havde fundet ud af, at hvis man satte garnene nogle dage efter der havde været trawlet i et område, så mangedoblende man sine fangster. Omvendt blev der ikke trawlet, var det kun et magert udbytte at lande fra disse »trawl-fri« områder.
Hvorfor denne »høst af fisk« skal være bandlyst i det danske bælt-hav, undre derfor mange fiskere. Betingelserne for et bæredygtigt og skånsomt fiskeri er netop tilstede med MSC-certificeringen (hvilket betyder at den fangede fisk kommer fra bestande, som ikke er truede og at fiskeriet er velforvaltet med respekt for fiskenes naturlige liv og levepladser. Kan man forlange mere..)
Så den rød / grønne beslutning på Christiansborg, hvor Regeringen med hjælp fra dets støttepartier, De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativt samt Kristendemokraterne har begået en fiskerimæssig brøler af de helt store. De har simpelthen trukket tæppet væk under et velfungerende dansk fiskeri og sat hele denne fint afstemte omsætningsøkonomi omkring Bælthavet på spil. Ligeledes med stor risiko for at dette fine sammenspil fuldstændigt kollapser. Og hvorfor – udelukkende forbi man ikke er blevet rådgivet rigtigt og fordi man har været for stolte og ærekære til at spørge den almindelig danske fisker. Fiskeren som dagligt befinder sig i naturen og uden regnestok og matematiske ligninger, blot observerer og tager ved lære af naturen selv.
