Så kontant melder direktøren for Danmarks Fiskeriforening PO DFPO ud, som svar på et debatindlæg af Danmark Naturfrednings-forenings direktør, Lars Midtiby, der i Dagbladet Ringkøbing Skjern og i Avisen Danmark ellers påstår, at trawlfrit område hjælper fiskerne i Bælthavet.
Det modsiges direkte af førende eksperter i vores havmiljø, Danmarks Tekniske Universitet DTU, der helt klart melder ud, at trawlforbuddet i Bælthavet ikke kommer til at give flere fisk i havet, da det er nogle helt andre faktorer, der sætter havmiljøet under pres, påpeger Kenn Skau Fischer DFPO i sit debatindlæg »Vi skal have en balanceret løsning i Bælthavet«.
Alligevel bliver Danmark Naturfrednings-forenings direktør, Lars Midtiby, ved med at påstå, at trawlforbuddet er guds gave til havmiljø og fiskebestande. Det er bare ikke rigtigt, og det afslører, at DN er mere optagede af at lukke fiskeri og arbejdspladser end at passe på havmiljøet og klimaet.
I sit svar skriver Kenn Skau Fischer DFPO at virkeligheden istedet er den, at fiskeriet med bundslæbende redskaber i Bælthavet i dag er yderst begrænset, da betydelige dele af Bælthavet allerede er lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber. Derfor er det heller ikke trawlfiskeriets skyld, at havmiljøet er under pres. Og når eksperterne siger, det ikke gavner fiskebestandene at forbyde trawlfiskeriet, så tjener Lars Midtiby’s påstande om det modsatte, ikke andet formål end at afvikle fiskeriet, hvis man gennemfører et trawlforbud henover hovedet på fiskerierhvervet, som der var lagt op til. Det er efter Kenn Skau Fischer’s mening en tåbelig tilgang.
De beskæftiger 40 mand og producerer nogle af de mest klimavenlige fødevarer overhovedet. Opgørelser fra Danmarks Tekniske Universitet DTU viser, at de fanger deres muslinger i en forsvindende lille del af Bælthavet. Vi snakker langt under én procent af det samlede Bælthav. Og DTU Aqua kan ikke påvise langtidseffekterne af muslingerfiskeriet på havmiljøet. Alligevel er Midtiby og Danmark Naturredningsforening DN fast besluttet på, at dette fiskeri for enhver pris skal lukkes.
Så selvom man i Horsens producerer fødevarer, der er blandt de mest klimavenlige i verden, og selvom eksperter ikke kan se effekten af fiskeriet på havmiljøet, så vil Danmarks Naturfredningsforening DN lukke fiskeriet, arbejdspladserne og produktionen af klimavenlige fødevarer. Det er jo en ren tilståelsessag, understreger Kenn Skau Fischer.
Lars Midtiby forsøger sig med, at han skam gør det for fiskeriets egen skyld. For det giver bedre plads til fiskeriet med andre redskaber. Det er en skindbegrundelse, skriver Kenn Skau Fischer og det klinger hult. For Lars Midtiby og Danmarks Naturfredningsforening DN arbejder også for at lukke bundgarnsfiskeriet i de indre farvande, selvom han pludselig roser det til skyerne. Danmarks naturfredningsforening DN har i årevis arbejdet for at lukke fiskeriet efter ål. Det til trods for, at erhvervsfiskeriet efter ål i saltvand kun tegner sig for 3 procent af den årlige åle-dødelighed. Og uden fiskeriet efter ål kommer bundgarnsfiskeriet til at dø hen. Så at Lars Midtiby pludselig er talsmand for den gruppe fiskere, er meget besynderligt, når han samtidig mener, de skal sættes fra bestillingen ligesom trawl- og muslingefiskerne.
Selv roser Kenn Skau Fischer regeringen for at ændre kurs mht. trawlforbuddet i Bælthavet, og for at arbejde for, at der findes en balanceret løsning.
For da man tilbage i 2021 besluttede trawlforbuddet, skete det henover hovedet på fiskerierhvervet, uden dialog og uden hensyntagen til de fiskere, der i årevis har fisket i Bælthavet. Det bør og skal være anderledes denne gang. Denne gang skal der findes en løsning i dialog med de mennesker, det her handler om – fiskerne.
DFPO opfordre til dialog
Det opfordre Danmarks Fiskeriforening DFPO, at Danmarks Naturfredningsforening DN også vil være med til. Vi har før vist, at vi kan samarbejde, hvis vi lytter til hinanden og lader fornuft og faglighed være udgangspunktet for samarbejdet frem for følelser og fastlåste positioner.
I dag er store dele af Bælthavet allerede lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber. Vi snakker gerne med om en udvidelse af de områder. Men det skal give mening, og der skal være balance i tingene, skriver Kenn Skau Fischer.
Samtidig skal vi bruge den viden, der tilvejebringes til at gøre os klogere på, hvad effekterne af forbud mod trawlfiskeri egentlig er sådan, at vi får et bedre grundlag for at beskytte havmiljøet der, hvor det giver bedst mening.
For at understøtte Danmarks Naturfredningsforening DN’s til tider absurde argumentation mod trawlfiskeriet, kan i her læse fisker Frank Theodorsen fra Bagenkop (fisker fra Bælthavet) og hans reaktion på DN’s påstande.