Trawlfiskeri »ødelægger« ikke havbunden – det skriver Shetland Fishermen’s association med henvisning til en rapport der har undersøgt og gennemgået trawl-påvirkning af havbundens sedimentære habitater i 24 regioner, jævnt fordelt verden over.
Til gengæld skader fiskeriet miljøet langt mindre end næsten alle andre måder, at producere fødevarer på.
De fleste fiskepladser er blevet fisket på i generationer og disse pladser fortsætter med at »give« store mængder fisk, trods trawlfiskeri.
Følelsesfulde ord
De, der hævder, at trawl-fiskeri ødelægger havbunden, bruger bevidst følelsesladet og overdrevne udtryk for at vildlede offentligheden for tiltrække sig offentlig sympati og støtte.
Det videnskabelige bevis
Den videnskabelige forskning har vist, at påvirkning efter trawlfiskeri på havbunden er meget mindre, end de til tider meget uhyggelige og overdrevne overskrifter antyder.
En større international undersøgelse af påvirkningerne efter trawl på havbunden viste, at på tværs af hele 24 regioner verden over (inklusive områderne Nordsøen og vest for Skotland) blev to tredjedele af havbunden slet ikke trawlet, og kun 1,5 procent af havbundsarealet var hårdt ramt af trawl-påvirkningen. Samlet set konkluderede undersøgelsen, at tilstanden af havbunden var relativt god (>0,8 på en skala fra 0 til 1) i 21 af de 25 vurderede regioner, som også omfattede Nordsøen, og området Vest for Skotland samt Det Irske Hav.
I Nordsøen var havbundens tilstand relativt god (>0,8) i mere end 70 procent af det samlede areal og i Det Irske Hav var tallet 80 procent og i området vest for Skotland var det mere end 90 procent. Kun 3 procent af Nordsøen var alvorligt påvirket, hvor det for det Irske Hav kun var 9 procent og for området vest for Skotland kun var 1 procent.
De områder, der var hårdest ramt af trawl-fiskeriet, var i Adriaterhavet, Østersøen og ved den Iberiens kyst.
Slæber tunge vægte på tværs af havbunden?
»Ville det være fornuftigt at trække en tung jernklump hen ad vejen bag din bil, når du kører på arbejde eller i butikkerne? Tænk på, hvad det ville gøre ved din bils brændstofforbrug. Alligevel er det offentligheden tror at fiskerne gør.
Tilhængere af forbud mod trawlfiskeri elsker at få flest mulige til at tro på disse ofte meget følelsesladet beskrivelser af tonstunge kæder, der bliver slæbt henover havbunden og pløjer bunden op samt ødelægger alt på deres vej.
Det er noget forbasket sludder – At trække tunge kæder hen over havbunden er ikke mere fornuftigt end at trække noget tilsvarende bagefter din bil. I stedet er trawlet designet til at fange fisk ved en let kontakt med havbunden, ikke ved at pløje igennem den – tværtimod.
Et fiskefartøj, der har mindre kontakt med havbunden med trawl, bruger langt mindre brændstof. Så en økonomisk og ansvarlig skipper, har et stærkt incitament til at reducere kontakten med havbunden i vides mulige omfang. Især når man tager i betragtning hvor meget diesel koster i disse tider.
Man forledes oftest til at tro, at trawlet der ligger på dækket af et fartøj eller på kajkanten, kan ligne et net med tunge metalkugler. Men når det slæbes bag en båd, så bevæger det sig let og svævene over havbunden, nærmest som vingerne på et fly
Ødelægger landbruget jorden?
Modstandere af kommercielt trawlfiskeri kan godt lide at hævde, at trawlet bliver brugt til at ødelægge uberørte og uforstyrrede havbundshabitater. Men trawlet har været brugt i Nordsøen i godt og vel 100 år nu og er blevet trukket hen over de samme fiske-pladser gang på gang, uden væsentlig påvirkning.
For tusinder af år siden fældede vores forfædre de naturlige skove og ryddede den naturlige vegetation, der dækkede landet, og de lavede diger og drænede marsken for vand, for at skabe landbrugsjord til dyrkning af afgrøder. Hvert år bruger landmænd den jord til at dyrke de afgrøder eller de dyr, som vi er afhængige af for at få mad.
På samme måde vender en fisker tilbage til de samme fiskepladser i flere generationer. Og disse fiskepladser bliver ved med at producerer store mængder fisk, år efter år.
Selvom pløjning og harvning forårsager langt større forstyrrelser af landbrugsjorden, end eksempelvis trawlerne gør ved havbunden, og selvom fiskeri-grundene understøtter en overflod af fisk og dyreliv, sammenlignet med en gennemsnitlig landmands jord, er det de færreste mennesker, der mener at landmanden ødelægger jorden ved pløjning og at pløjning af den grund helt bør forbydes.
Fisk er en vigtig fødekilde, med et mindre Co2-aftryk
Formålet med fiskeriet er at producere, nærende mad af høj kvalitet. Det britiske fiskeri fanger nok fisk til at give 2,5 milliarder måltider hvert år. Det er ét måltid til en tredjedel af verdens befolkning, eller ca. 37 måltider for hver mand, kvinde og barn i hele Storbritannien.
Fisk har et langt lavere CO2-aftryk end nogen anden fødekilde til animalsk protein (halvdelen af kylling eller svinekød, en sjettedel af oksekød), og klima-aftrykket af fiskeriet er mindre end for de fleste andre fødevare. (herunder vegetarisk muligheder).
Trawlfiskeriet er et effektiv metode til at fange mange forskellige slags fisk. Andre fiskerimetoder fanger i reglen langt mindre og færre arter. Dertil skal lægges af disse passive redskaber, ofte har nogle yderst uønskede bevirkninger på sæler, delfiner og havfugle, der ofte ender deres dage i disse garn eller ruser.
Så uanset hvilken effekt trawlfiskeriet eventuelt måtte have på miljøet, skal det sættes i forhold til virkningerne af at producere den samme mængde fødevarer (af samme kvalitet) på andre måder.
Hvis fiskernes stoppes i at trawle, bliver vi nødt til at producere mere mad på land. Mere jord skal ryddes til landbrug, og derved vil der blive forbrugt mere ferskvand, langt mere gødning samt sprøjtning med pesticider og herbicider samt ikke mindst bliver der produceret mere Co2 m.m.
Skal vi forbyde landbrug indenfor tre mil fra kysten?
En populær opfordring fra dem, der er imod kommerciel fiskeri er, at trawlfiskeriet bør forbydes indenfor tre mil fra kysten.
Alligevel ville en sådan gennemgribende forordning ikke være mere logisk end at forbyde landbruget at pløje indenfor tre mil fra kysten.
Alle fiske-metoder påvirker miljøet på den ene eller anden måde. Fuldstændigt som skibsfarten, turismen og den vedvarende hav-energi gør det eller bare som vejret påvirker. Det er en kendsgerning, der skal accepteres som et kompromis, og give en bredere forståelse af hvorledes vi sikre vores fødevare.
Hvis områder af havbunden eller visse havområder viser sig, at have behov for ekstra beskyttelse, bør de inkluderes i de beskyttet havområde, alene baseret på en uvildig og objektiv dokumentation og ikke udfra følelsesladet argumenter og tvivlsomme teorier.
Du kan læse Pnas.org artikel her »engelsk«
