Det er ikke kun danske fiskere der klager over andre fiskeres indtrængen på deres fiskeområder kystnært, som det er tilfældet i Jammerbugten i Nordjylland, hvor danske kystfiskere i flere år har mistænkt især hollandske og belgiske bomtrawlere i at fiske ulovligt i området. Nu er turen og beskyldningerne nået til de danske og polske Østersø-fiskere, der fisker ved Femern.
Her er tyske fiskere yderst bekymrede over et angiveligt ulovligt torske-fiskeri kystnært ved Femern Bælt i Tyskland, skriver Schleswig-Holstein Magazin i deres nyhedsspalte.
Tyske fiskeskippere er urolige. De holder for tiden skarpt øje med de danske og polske trawlere, der efter deres overbevisning, fisker indenfor 3 sømile grænsen og helt tæt på kysten af Tyskland, om natten. »De fisker ulovligt indenfor zonen,« siger en tysk skipper til avisen, »Og så af alle tidspunkter, netop i torskens gydesæson. De ødelægger jo torskebestanden fuldstændigt,« fortæller en ærgerlig tysk fiskeskipper videre.
I løbet af sæsonen har hans fiskegæster klaget over, at de kun må fange et par fisk om dagen. Men trods klager til både Havnepolitiet og den tyske Fiskerikontrol, har man efter myndighedernes side intet unormalt fundet i sejladserne og finder det istedet helt normalt, at fisketrawlere sejler langs kysten om natten.
Men det ryster den tyske fiskeskipper på hovedet af, og henviser til Ais´en fra MarineTraffic.com, hvor man tydeligt kan se, at både de danske og polske fartøjer, passerer tæt på kysten om natten med kun 3 knob. Iøvrigt samme hastighed, som fartøjerne slæber trawlet henover bunden, når de fisker, pointerer fiskeskipperen videre og er ikke overbevist om myndighederne tager anklagerne alvorligt nok.