Den traditionsrige og meget imødesete fastelavns-tradition på Havnen i Hirtshals, hvor man bogstaveligt talt får mulighed for en »iskold dukkert«, er fastsat til søndag den 11. februar 2024 kl. 13.00.
Det skriver Nordsoeposten.dk, som opfordre frivillige, fiskere og andet godtfolk, til at springe i redningsdragten og slå katten af tønden, sammen med andre friske vandhunde.
Det foregår som vanligt ved den »bette jollehavn« ved Vestmolen ud for Hirtshals Redningsstation.
Arrangementet med afholdelse af tøndeslagningen på Havnen i Hirtshals, er både en traditionsrig og folkelig samt ikke mindst en festlig og sjov begivenhed, der bringer mennesker sammen til at fejre med glæde, leg og fællesskab i vinterens ellers triste mørke måneder.
Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem Fiskernes Fiskesortering, Hirtshals Fiskeriforening , Hirtshals Turisme og Redningsstationen. Sidstnævnte har desværre ikke i år overlevelsesdragter til udlån, så tag din egen med.
Sikkerheden i top
Arrangementet overvåges af redningsfolk og afholdes søndag den 11. februar klokken 13.00, tæt på Hirtshals Redningsstation.
Bagefter serveres der fiskefrikadeller.