Det er det kæmpestore Tunnelbyggeri i Rødbyhavn, der ikke blot skaber nye ordrer og arbejdspladser. Det sætter også gang i faglige samarbejder, nytænkende og alsidige, på tværs af forskellige kompetencer.
Et sådant tværfagligt samarbejde, er nu blevet til Bredgaard Steel, som fremover kommer til at virke fra lokalerne til Bredgaard Boats i Rødbyhavn.
Det skriver Folketidende.dk
Som det fremgår af navnet, er firmaet opstået via et samarbejde mellem skibsværftet Bredgaard Boats i Rødbyhavn og smedevirksomheden Steel i Nakskov.
Til Folketidende.dk siger Michael Jakobsen Bredgaard Boats, »Vi har i Bredgaard Boats i nogen tid ydet vedligehold og reparation på det materiel, der bliver brugt i forbindelse med gravearbejdet i Rødbyhavn, og i takt med at opgaverne er vokset, har vi i stigende grad samarbejdet med Smedevirksomheden Steel i Nakskov. Nu har omfanget af både opgaver og samarbejde nået et punkt, hvor det giver bedst mening at etablere en ny virksomhed med Femern Bælt-byggeriet som hovedfokus,« fortæller medejer af Bredgaard Boats
I en kommentar til oprettelsen af det nye virksomhed, siger Steffen Hovmand der er medindehaver af Steel, »Vi har i Steel lige ansat fire nye smede og endnu en lærling, så der er fart på. Ved at etablere en ny, fælles virksomhed får vi et skarpt fokus på vores fælles Femern Bælt-aktiviteter, samtidig med at vi sikrer, at vores eksisterende virksomheder holder fokus på hver deres hidtidige kerneområder og kundeportefølje,« siger medindehaveren af smedevirksomheden Steel i Nakskov.
Direktøren for den nye virksomhed er Jens Lyck fra Nysted. han kender offshore-branchen fra blandt andet en tidligere stilling som teknisk chef på opførelsen af Rødsand havvindmøllepark. Og han siger videre til Folketidende.dk, »Vi kan se, der sker en frygtelig masse ting omkring os lige nu, og en af vores styrker er, at vi er forandringsparate og kan rykke os med opgaverne. Vi har en unik placering på havnen og stærke kompetencer og arbejdskraft. Vi går ind i det her med en stærk tro på succes,« siger Jens Lyck, der fortæller at der alene i næste måned vil ankomme 30 fartøjer yderligere til havnen i Rødbyhavn, som dermed får fordoblet antallet af fartøjer i Havnen.
Alle tre parter har valgt at give musketereden – for alle tre partere i Bredgaard Steel Aps har andel i virksomheden, der således har direktør Jens Lyck og ejerne af henholdsvis Bredgaard Boats, Michael Jakobsen og Jørgen Wiuff og ejerne af Steel, Jens Hovmand og Steffen Hovmand, som partshavere.