Det er det norske designerfirma Salt Ship Design, der har lagt beregninger og tegninger til Atlantic Dawn Group i Killybegs i det Nordvestlige Irland nyeste fiskefartøjer.
Fiskeriselskabet i Killybegs, Irland, har bestilt to nye trawlere baseret på designet fra Salt Ship Design. De nye fartøjer vil blive bygget på Cemre Shipyard i Tyrkiet og bliver for begge fartøjers vedkommende 64 meter lange og 14 meter bredde.
Samarbejdet mellem Atlantic Dawn Group og det norske designerfirma har været uforligneligt og man har arbejdet meget tæt sammen, for at forene kravene om den optimale løsning, både mht fiskeriselskabets kvoter og de forhold som selskabets fartøjer fisker under. Resultatet af dette samarbejde har på tegnebrættet givet to meget højeffektive og topmoderne fiskefartøjer.
For Salt Ship Design i Norge er dette en meget vigtig kontrakt, der nu føjer sig til en i forvejen meget pæn og god ordrebog. Ordrebogen tegner sig i øjeblikket for 17 skibe, designet af Salt Ship Design, og som alle er under bygning ved norske eller udenlandske værfter.
I modsætning til det nuværende offshoremarked, som tidligere har været særdeles attraktivt for Salt Ship Design, har fiskeriet og fiskeopdrættet nu overtaget mere og mere af dette og udgør nu, en ikke uvæsentlig del af ordrebeholdningen.
Kilde: Salt Ship Design FiskerForum.dk