»Vi bakker fuldt ud op om protesten og bakker op om vognmændene og landmændene samt alle erhverv, der er ved at blive smadret, siger et kampberedt bestyrelsesmedlem fra Danmarks Fiskeriforening (DFPO).
Fisker Jens »Buller« Frich siger videre til det lokale dagblad Ringkøbing-Skjern, at fiskerne overvejer at deltage, når vognmænd lukker Danmark ned – »så leverer vi ikke fisk i de dage det står på.«
Sammen med fiskeriformanden for Sydvestjysk Fiskeriforening Thomas Rahbek Sloth er de tirsdag formiddag på vej til Taulov ved Fredericia, for at mødes med DFPO bestyrelsen, der skal tage endelig stilling til og beslutning om, hvorvidt Fiskeriforeningens medlemmer skal gå yderligere ind i den kommende storkonflikt mellem de danske vognmænd og Skatteministeriet, for at vise deres modstand mod forslaget om en ny vejafgift.
Regeringens forslag betyder, at lastbiler, der kører på benzin og diesel i snit skal betale en afgift på 1,30 kroner pr kørt kilometer fra 1. januar 2025.
Det vil desuden blive dyrere for lastbiler at køre i byer som København, Aarhus og Aalborg, der er kategoriseret som miljøzoner.
Ifølge skatteministeriets beregninger vil forslaget hente 3,6 milliarder kroner til statskassen hvert år, hvoraf 1,1 milliarder kroner skal bruges på at fremme grøn transport.
Afgiften skal hjælpe Danmark nærmere klimamålet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Aftalen er støttet af regeringspartierne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Kilde: Skatteministeriet
Fiskerne har allerede tilkendegivet deres støtte med en erklæring fra adm. direktør for DFPO Kenn Skau Fischer, der på vegne af fiskerne skriver, »Vi deler Vejskatskomiteens frustration og vi er enige i, at der findes bedre modeller til at understøtte den grønne omstilling af vejgodstransporten end den kommende km-afgift i sin planlagte form. vi opfordrer alle til at lade sig inspirere af Vejskatskomiteens pointer og forslag. Man behøver ikke være enig i alle pointer og forslag, så længe man når frem til en bedre model for grøn omstilling af vejgodstransport, end den nuværende km-afgift lægger op til.«
Danmarks Fiskeriforening afgør tirsdag, om de vil følge vognmændene i deres blokade af strategiske veje i Danmark. mandag den 15. maj. Her vil ca. 15.000 lastbiler blokere vejnettet og samtidig standse udbringningen af fødevarer, der vil betyde knaphed på de mest gængse hyldevare i købmandsbutikker og supermarkeder.
Skatteministeren har viftet med den røde klud
Det er sket med udtalelser til Avisen Danmark, om vognmændenes planlagte blokade af strategiske til- og frakørsler omkring byerne. En blokade der først indstilles, når Skatteministeriet har givet sig. Dette har Skatteminister Jeppe Bruus (S) lidt spøgefuldt, men også ganske arrogant og lettere nedladende har udtalt, »at de i så fald vil komme til at holde der meget længe.« Underforstået, at Skatteministeren ikke selv tror, at de danske vognmænd kan mønstre så meget modstand, at det overhovedet kan mærkes – fuldstændigt som vi så det under sygeplejer-konflikten.
Talsmanden for vognmændene Benny Nielsen fra Fredsø, er dog af en anden opfattelse. Han mener at nu er branchens tålmodighed sluppet op og alle er klar til kamp mod vejafgiften. Desværre syntes blokade-våbnet det eneste, som skatteministeren har respekt for, trods hans udtalelser om det modsatte, derfor bringes dette i spil.
Skatteministeren har netop udbedt sig et møde med arrangørerne, der under facebook gruppen »Opråb«, hvor transportbranchen har samlet sig for at vise deres utilfredshed med SVM-Regeringens forslag om vejafgift på lastbiler. Det tyder på at skatteministeren alligevel føler at jorden brænder under ham og han for nærmest første gang er villig til at lytte til branchens bekymringer om vejafgiften / skatten pr. kørt kilometer.
Vognmændene har brug for al den opbakning der kan mønstres. Så gå ind på siden »Opråb«, der er oprettet af »Vejskatskomiteen«.
Det er som vognmand Benny Nielsen fra Fredsø har sagt det igen og igen – Stå sammen – det er sidste chance..