Der arrangeres nu et kursus om kvalitetssikring/mærkning af skånsomt fanget fisk, for interesserede der arbejder i fiskeriet, med fangst og håndtering af fisk og skaldyr, der ønskes mærket med »Naturskånsom«.
Du lærer på baggrund af viden om kvalitet, mærkning og salg af fisk og skaldyr at håndtere, mærke og sælge skånsomt fanget fisk og skaldyr.
Kurset strækker sig over to dage, fra tirsdag den 1. november til onsdag den 2. november, hver dag mellem kl. 08.00 og 15.30 – der afsluttes med prøve og kursusbevis.
»NaturSkånsom« er en mærkningsordning, hvor fiskeren kan sælge fisk fanget under bæredygtige og skånsomme fangstkriterier med et statskontrolleret mærke. Mærket skal anvendes i markedsføring til forbrugerne – og give mulighed for at tage det skånsomme valg.
- Seneste tilmelding der tirsdag den 25. oktober – Tilmeld dig her
- Yderligere information om kurset finder du her
- Vejledning fra Fiskeristyrelsen om fiskeri under mærkningsordning for fisk fanget kystnært med skånsomme redskaber