Det tyrkiske værft Tersan Shipyard har netop underskrevet kontrakt med det hollandske rederi Parlevliet & Van der Plas om at bygge en ny state-of-art pelagisk frysetrawler.
Med byggenummeret NB 1119 har man allerede i april måned i år påbegyndt skæring af skibet stål-plader. Skibet, hvis havnekending bliver Katwijk i Holland, er designet af Tersans mangeårige partner i Norge, Skipsteknisk og vil efter tegningen få en samlet længde på 111,5 meter.
Frysetrawleren vil have den mest brændstofeffektive motor i sin klasse, en Wartsila 32. Mens fartøjets design er optimeret til et minimum i brændstofforbrug samt færre emissioner og langt mindre støj, er der ligeledes tænkt videre, mht miljøvenlige kølemidler, der bliver brugt til at køle, fryse og opbevare fisken bedst muligt under transporten til havn.
Der er tænkt meget på den 60 mand store besætnings komfort og velbefindende ombord, med rummelige og komfortable kahytter, inklusive sauna og et stort fitnessområde. Skibet er planlagt og beregnet til at blive indsat worldwide, men vil fortrinsvis fiske de pelagiske arter som sild, sardiner, makrel, hestemakrel og blåhvilling. Al fangst vil blive frosset om bord og er bestemt til 100 % konsum.
Tersan Shipyard-s samarbejde med P&P Group har en lang historie bag sig. P&P havde tilbage i 2015 fået leveret to stk 82 meter lange hækfryse-trawlere »M/V Kirkella« og »M/V Mark« fra Tersan Shipyard og ydermere bygger Tersan Shipyard også et tidligere skib for P&P Group; »Jan Maria«, som forventes leveret sidst i 2023.
Om Tersan Shipyard
Tersan er et af Tyrkiets største nybygningsværfter. De beskæftiger omkring 5.000 mennesker fordelt på to skibsværfter, i Istanbul og i Yalova og med en track record med at bygge mere end 100 skibe. Værftet er specialiseret i at bygge teknologisk avancerede offshore-, fiske- og andre typer fartøjer til deres internationale kunder, hovedsageligt til kunder fra Nordeuropa. Tersan er en diversificeret skibsbygger, som har opnået betydelig erfaring med at bygge LNG og batteridrevne skibe foruden antallet af værdiskabende niche byggede skibe af mange størrelser og til mange formål. Tersan er hele ni gange ud af de sidste ti år, blevet tildelt prisen som »størst exportør« i Tyrkiet.