Debatten om skadelig kemi i Danmarks vandmiljø kalder på handling og investering. Vi har allerede den nødvendige teknologi til at rense vores spildevand, men det kræver, at vi strammer kravene til virksomheder og de kommunale renseanlæg.
Ifølge Signe Sonne-Holm, sekretariatschef ved Dansk Miljøteknologi, er problemet med miljøfarlige stoffer i vores vandmiljø bredere end industrien alene. Også de kommunale renseanlæg bidrager væsentligt til forureningen. Teknologierne til at løse disse problemer er dog allerede kommercielt tilgængelige, og vi skal begynde at bruge dem.
Miljøfarlige stoffer, herunder tungmetaller, medicinrester, pesticider og PFAS-forbindelser, kræver forskellige renseteknologier. Der er ikke én løsning, der passer til alle situationer. Forskellige rensetrin og teknologier skal anvendes afhængigt af typen af forurening.
Det er afgørende at rense ved kilden
Der hvor forureningen sker, især da det er dyrere at rense store mængder spildevand på kommunale anlæg. Dette princip flugter med »forureneren betaler«-princippet. Kviksølv og andre tungmetaller kan fjernes effektivt med en kombination af forbehandling, fældning og partikelfjernelse, hvilket kan opnå en rense-effektivitet på op til 99,9 procent med de nyeste teknologier.
PFAS-forbindelser er særligt udfordrende på grund af deres vanskelige nedbrydelighed. På større strømme af industri-spildevand er det nødvendigt først at fjerne organisk stof, før man kan fjerne PFAS. Her kan man opnå en renseeffektivitet på over 95 procent for de fleste PFAS-forbindelser.
Den mest omkostningseffektive løsning på mange miljøproblemer er at rense de farlige stoffer ved kilden. Det er dyrt at rense store vandstrømme på renseanlæggene, og mange af metallerne lagres i slammet, som spredes på landbrugsjord.
Teknologierne til at rense spildevand findes allerede og kan anvendes til en relativt lav pris. For eksempel kan PFAS renses fra overfladevand for få kroner per kubikmeter, mens fjernelse af lægemiddelrester og kosmetik på større kommunale renseanlæg koster under en krone per kubikmeter.
For at løse udfordringerne må vi opdatere de eksisterende tilslutnings- og udledningstilladelser til både virksomheder og kommunale renseanlæg. Danmark bør gå forrest med at implementere EU’s reviderede byspildevands-direktiv hurtigt. Teknologiske løsninger er allerede tilgængelige, og med politisk vilje kan vi reducere forureningen i vores vandmiljø markant.
