Sæl-problemet, som danske erhvervsfiskere har sloges med i årevis, har nu tilsyneladende også ramt Lystfiskere omkring de vestjyske åer. De er heller ikke begejstrede for at konkurrere om fiskene med sælerne.
Oplysningerne, om Østersø-torsken er inficeret med paracitter fra områdets sæler, er chokkerende nyt for nogle, men desværre almindeligt kendt blandt fiskerne omkring Bornholm.
Gråsælen, med de store runde og meget tillidsvækkende øjne, skal man dog ikke lade sig narre af, for bag dette »nuttede« ydre, findes én af Danmarks farligste og mest grådige rovdyr. Med et gab fyldt med sylespidse tænder og en jægers dræberinstinkt, er denne lynhurtige fiskespisende gråsæl i fremgang overalt langs de danske kyster.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der i gang med et større forskningsprojekt, hvor man tæller antallet af sæler i Limfjorden. De første optagelser med fly af de større hvilepladser for sæler i Limfjorden, har man konstateret betydeligt flere sæler i ynglesæsonen, som er en mulig indikator for, at antallet af sæler er noget større end man først har antaget.
Nexø Vodbinderi har netop, i samarbejde med DTU Aqua udviklet sælsikre fiskeredskaber, der er bare et lille problem, de sælger ingen.
DTU Aquas projekt Seal Safe (Sælsikre torsketejner) har arbejdet med udvikling af tejner til torskefiskeri, der kan holde sæler væk fra fangsten og det bedste resultat blev fundet hos en tejne fra Nexø Vodbinderi.
Hvad gør man ved de »forbandede sæler«, der dagligt plyndre og flå redskaber og garn fra hinanden, i deres bestræbelser på at stjæle fra »fiskerens fiskebuffet«, som belejligt samler fisk op i garn til de sultne og glubske sæler.
Overraskelsen og forbløffelsen var stor hos en lokal Bornholmsk fisker fra Svaneke, da han efter rensning af sine nyfangede torsk, blandt èn fandt noget helt usædvanligt og ikke tidligere set. Det var orm der var gået i torskens hjerte.
I Canada flytter man ligeledes de upopulære beslutninger om at reducerer bestanden af gråsæler, over i smukt formulerede forskningsprojekter, der som herhjemme følges op med millioner af støttekroner, til udadtil at vise, at man skam seriøst gør noget ved problemet. Hvilket af de fleste, specielt fiskerne, forstås som der overhovedet intet sker.
I Canada flytter man ligeledes de upopulære beslutninger om at reducerer bestanden af gråsæler, over i smukt formulerede forskningsprojekter, der som herhjemme følges op med millioner af støttekroner, til udadtil at vise, at man skam seriøst gør noget ved problemet. Hvilket af de fleste, specielt fiskerne, forstås som der overhovedet intet sker.